Ludermanifestet
[ Bogen er hørt som lydbog på Mofibo / lånt på biblioteket. ]
Nikita Klæstrup, Louise Kjølsen og Ekaterina Karup vil have ret til at bruge deres krop, som de vil, uden at blive dømt for det. Men det er bare én af deres mærkesager. De zapper mellem en akademisk teori og Instagram, mellem nøgen hud og politik. Andre feminister fnyser ad dem og synes ikke, deres projekt har noget med kvindesagen at gøre. Denne bog er deres manifest, og her fortæller de om deres mærkesager, og hvorfor det er så vigtigt at reclaime krop, seksualitet og gøre op med kvinders udskamning af andre kvinder.
Det er lidt en sjov rutschebane med den bog her og dens forfattere. Jeg påbegyndte læsningen af den med helt vildt mange fordomme, og efter første køretur, hvor jeg kom igen 25% af den, kunne jeg bare mærke, hvordan de en efter en blev pillet ned og fra hinanden. Efter køretur nr. to på vej til arbejde (40% læst) gik jeg ind på de 3 kvinders instagramsider, og her var det bare som at blive slået i hovedet med en våd karklud, og alle fordommene kom væltende tilbage. For de er ret... frie - med deres kroppe altså. Det er nøgenbillede på nøgenbillede, hvor strategisk placerede emojis eller hår eller jordens mindste beklædningsgenstand lige sikrer, at Instagram ikke bliver mopset over en brystvorte eller you-know-what. Og så kommer det bare væltende - hvordan kan man være feminist og argumentere imod at kvinder behandles som objekter, hvis man også selv fremstiller sig som et? Men selvfølgelig kan man godt det, jeg føler mig bare meget konservativ og snerpet, når jeg ser sådanne nogle billeder. Jeg har aldrig selv haft brug for eller lyst til at vise min krop frem (den er jo så heller ikke ligefrem noget at råbe hurra for), og jeg dømmer kvinder (og mænd!) når de slår billeder op, der tydeligt bare skal få flest mulige likes hjem. Bevares jeg kan også selv lide likes, men jeg viser ikke min nøgne krop frem for at få dem. Men godt for dem at de tør/har det godt med det? Men alle kommentarerne er bare så lumre og klamme, og så tænker jeg bare, at selvom de ikke selv ser sig som objekter, så gør alle andre det jo - og virker deres feminisme så? Bunder min forargelse i sidste ende i jalousi og egen usikkerhed? Er det bare så indgroet i min/vores kultur at blive forargede over nøgenhed/ekshibitionisme/folk, der ikke bøjer sig for normerne? Men det er jo også helt okay at værdsætte blufærdighed og den mere diskrete seksualitet. Argh mit hoved gør ondt. Tilbage til selve bogen.Bogen består af 6 kapitler, der lyder som følgende:
#1 Reclaim ordet luder!Bogen er virkelig fed. Det skal den ha'. Den er super velformuleret og rammer hovedet på sømmet af den dobbeltmoral, der eksisterer i vores samfund. De tre kvinder argumenterer virkelig godt for deres sag, og selvom jeg ikke altid er 100% enig, så var jeg i hvert fald overvejende enig og fik udvidet min horisont og en hel masse tænke over. Bogens svageste led er helt klart sidste kapitel, der overordnet bare føltes for rodet og ikke nær så velformuleret som resten.
#2 Du har ret til at se ud, som du vil!
#3 Kræv din orgasme!
#4 Hvis det ikke føles rart, så er det ikke rart!
#5 Dick pics, hævn porno og nudes. Der er forskel. Så enkelt er det!
#6 Vi har ikke ligestilling, før alle er lige stillede!
Noget, jeg virkelig værdsætter den her bog for, er dens historiske perspektiv og oprids af de tidligere bølger af feminisme, og forklaringen på hvordan denne fjerde bølge hænger sammen. Mange tænker i dag, at feminister, det er sådan nogle kvinder, der hader mænd, lugter og går uden BH - for sådan var det (lidt) engang. Det var dengang, de gjorde op med at mænd/samfundet/andre kvinder satte kvinder i bås og krævede at de skulle være "pæne". I dag vil vi (=feministerne) have lov til at være både dulle og veluddannet, sexet og respektabel, etc. Det ene bør aldrig udelukke det andet. Der er så mange fordomme, der skal manes til jorden, og det gør den her bog et virkelig godt stykke arbejde for - men det kræver, at læseren tager sig tid til rent faktisk at læse den. Jeg har desværre set rigtig mange, der samler bogen op, kigger på forsiden, fnyser, bladrer lidt i den, ser alle de letpåklædte billeder, fnyser noget mere, og sætter den fra sig igen. Folk er nødt til at se forbi de første af deres egne fordomme før de for alvor kan lære noget.
Jeg håber, søde læser, at jeg måske har overbevist dig om, at det kunne være værd at læse mere end bare bagsideteksten - den får i hvert fald mine varmeste anbefalinger. Personligt vil jeg ud og købe mig et eksemplar til min boghylder. Jeg er som sagt ikke nødvendigvis enig i 100% af deres udsagn - men det betyder også bare, at jeg for alvor selv har måttet tænke over, hvad feminisme er og betyder for mig - og det er en sund øvelse for os alle!
LUDERMANIFESTET af Louise Kjølsen, Ekaterina Krarup og Nikita Klæstrup Oplæst af Christine Runøe Jensen ISBN13: 9788711922613 Lydbog, 6t 23m / Udgivet den 13/11 2017 |
Kommentarer
Send en kommentar