Kadaverdoktoren af Lene Kaaberbøl
Det begynder med en mide i en død ung piges næsebor. Året er 1894, stedet en større provinsby i Frankrig, og det er en af byens læger, enkemanden Albert Karno, bedre kendt som Kadaverdoktoren, der skal fastslå dødsårsagen. Men pigens familie nægter at lade liget obducere inden begravelsen. Døden kan ikke få en årsag.
KADAVERDOKTOREN handler om lægen Albert Karno der forsøger at forstå døden til gavn for de levende. Om Kommissæren, hans ven og samarbejdspartner, hvis pligt og kald det er at registrere og begrunde alle dødsfald i byen. Og ikke mindst om den 20-årige Madeleine Karno, Kadaverdoktorens datter og ambitiøse assistent.
Sammen følger de tre det dødbringende spor gennem en foruroligende og dramatisk historie som sætter tidens videnskabelige fremskridt op mod kræfter der er lige så gamle som mennesket – eller ældre endnu. For hvor er det Dyret begynder, og mennesket holder op?

Jeg læste Kadaverdoktoren sammen med en veninde til vores bogklub (eller er 2 mennesker, bare en bogdialog?) og vi konkluderede vist begge, at Kaaberbøls fortid (og nutid) som børnebogsforfatter skinner tydeligt igennem. Dette er dog ikke en direkte kritik, bogen er nemlig også dejligt letlæst og lige til. Er man hærdet krimilæser og storfan af f.eks. Nesbø og Slaughter kan det godt ske man finder plottet for nemt og for blidt, men jeg syntes det fungerer godt som en afslapningskrimi. En hvor man ikke nødvendigvis er ved at falde ned af sofaen i spænding, men som er underholdende og interessant nok til at blive ved at læse.
Som ung kvinde har jeg naturligvis også en meget ligetil tilgang til hovedpersonen Madeleine Karno, men må dog indrømme at jeg snublede et par gange over den ret uelegante samfundskritik af datidens samfund og kultur som Kaaberbøl "lister" ind i plottet. Det er lidt for nemt hvordan alle de vigtige personer bare accepterer hvorledes Madeleine bryder alle reglerne for hvad kvinder dengang måtte og kunne.
Alt i alt er det en ganske fin bog, men ikke der er hverken banebrydende eller en favorit af nogen slags. Ydermere har jeg også læst bog #2 i serien, Det Levende Kød, og den er langt bedre og mere fangende - men mere om den på et senere tidspunkt.
KADAVERDOKTOREN Madeleine Karno #1 af Lene Kaaberbøl ISBN13: 9788770534994 316 sider / Udgivet i 2010 |
Jeg er tit "faldet" over den her bog inde på bibliotekets krimiafdeling, og hver gang har det altid undret mig over hvorfor Kaaberbøl stod i den afdeling, for ligesom du nævner, så forbinder jeg hende med børnebøger. Det er en fin anmeldelse du har fået skrevet :) Jeg frygter dog lidt selv at læse den, fordi jeg er ret kritisk overfor krimier
SvarSletHihi, ja man studser lige over det forfatternavn i den opstilling :p Tak for det, det er en ganske god bog, men den kan ikke helt sammenlignes med de mere traditionelle krimier (og specielt ikke de brutale skandinaviske). Specielt fordi Madeleine hverken er politi eller journalist og nærmest bare snubler over de hændelser der fører til løsningerne. Der er ikke så meget med spor og gåder som læserne sidder og kæmper for at regne ud. Det er meget ligetil
Slet