Danish Books #5 - Den Danske Borgerkrig 2018-24 by Kaspar Colling Nielsen

Mellem 2018 og 2024 var Danmark i undtagelsestilstand; der var kampe på Rådhuspladsen, politikere blev halshugget på åben gade, og bankfolk var en truet art. Borgerkrigen blev oplevet af en 25-årig mand, som 450 efter ser tilbage på et langt liv. Den 475 år gamle rigmand bliver holdt i live af et avanceret stamcelleprogram, der muliggør hans overlevelse. Han fortæller om den skelsættende periode i sit liv til Geoff, som er 350 år. Geoff er en meget reflekteret bordercollie og rigmandens bedste ven. Rigmanden angrer bestemte handlinger fra sin første krig og kan ikke glemme de stærke følelser, der for ham var forbundet med den tid. Han oplevede sit livs største kærlighed og fortæller Geoff historier fra sit eget liv og fra en intens periode i Danmarkshistorien. Med det som baggrund udfolder sig en fortælling om, hvordan krisen i begyndelsen af nullerne fik det værste frem i danskerne, og hvordan samfundet ændrede sig. Hvordan folk mistede tilliden til politikerne, og bankfolk blev jaget vildt, da de havde anbefalet folk at sætte sig i gæld. Hvordan soldater blev ét med krigen, og hvordan afstanden mellem forskellige etniske og religiøse grupperinger blev større, og sidst, men ikke mindst, hvordan det at være rig fik livsvigtig betydning.

Den Danske Borgerkrig 2018-24 er en bog langt ud over det sædvanlige. En litterær form måde at ryste posen på. Den er ofte absurd, den er ofte bizar. Tit syntes jeg den var både klam og vulgær, men andre gange igen var den både rørende og kær. Nogle gange havde jeg lyst til at beskrive den som at den bestod af adskillige usammenhængende dele, men andre gange kunne jeg godt se det store hele.

Bogen beskriver vores nutid og en potentiel fremtid. Et Danmark i økonomisk krise, et samfund der ikke længere kan eller vil understøtte sig selv, et opgør med "de rige" og en borgerkrig, der beskrivelsesvis rammer plet. Når man i dag dagligt i pressen hører om oprør og opgør rundt omkring i verden giver det et gys når man læser Colling Nielsen's redegørelse for hvordan borgerkrigen vil bryde ud, eskalere og slutte med et hav af blod. Man følger hovedpersonen, der var til stede under krigen og deltog, men som også er i live som 475-årig senere takket være et eksklusivt stamcelleprogram, der holder ham og utallige andre rige i live og unge - inklusive deres talende kæledyr. Bogen springer rundt i tid og sted og tilsammen væver alle kapitlerne et billede af en samtid og en fremtid, der er dybt besynderlig og lettere skræmmende. Disse rige nærmest udødelige lever et surrealistisk liv, og hovedpersonen ser tilbage på hans minder og fortæller sin livshistorie til sin 350-årige Border Collie Geoff (der både kan tænke og tale, og endda har haft en eksistentiel krise).

Sideløbende med den overordnede historie er der adskillige anekdoter fra andre personer, der vender verden på hovedet og udstiller menneskehedens sygeligheder, mest nedrige skavanker, excesser, det meningsløse og det absurde.

Jeg er ikke i tvivl om at dansklærere landet over vil elske at tvinge deres stakkels elever til at analysere hver eneste side, og mens jeg er glad nok for at have læst den, var den helt ærlig ikke så nyskabende litterært et mesterværk den har fået lidt ry for at være. Den er fin, men så er det da også det. Det var ikke en bog der blev hos mig i længere tid, det er den simpelthen for bizar (og klam) til.

---
Kaspar Colling Nielsen's book The Danish Civil War 2018-24 is simultaneously well written and so stupidly absurd it hurts. Some of the smaller anecdotes are quite fresh, but others are just disturbing or downright disgusting. The main story jumps back and forth in space and time and you only occasionally get a glimpse of the red thread that's meant to tie it all together. Overall it's not really something I'd recommend to others, but I'm sure school teachers will have a field day getting the students to analyze it page by page.
---




Den Danske Borgerkrig 2018-24 
by Kaspar Colling Nielsen
ISBN13: 9788702147339
224 pages / published in 2013




Review by Iben Jakobsen, BoB, 2014

Kommentarer

Lån løs på eReolen