Duftapoteket af Anna Ruhe
[ Bogen er lånt på biblioteket. ]
Duftapoteket er et godt eksempel på en bog, hvor jeg er vild med ideen bag historien, men virkelig ikke er fan af udførelsen.
Den tyske børnebog handler om Luzie, der flytter med sine forældre og lillebror Benno til en mærkelig gammel villa, der lugter spøjst, og her opdager de to børn sammen med nabodrengen Mats et duftapotek.
"I et skjult rum med reoler fra gulv til loft finder de et hav af flasker med farverige, mystiske dufte. Men i flaskerne bobler ikke bare dejlige overraskelser - de er også fulde af farer. Og en af dem skulle de aldrig have åbnet… "
Sådan lyder det på bagsideteksten og dun dun duuuun, så er eventyret i gang. Er det magi pr parfume?, er det urtekundskab?, vi ved det ikke helt. Men én ting er sikkert, børnene står overfor en skurk, og ingen af de voksne kan hjælpe dem.
Jeg synes, skrivestilen halter rigtig meget, og jeg var uforstående overfor meget af dialogen - særligt den lidt sære brug af bandeord. Som bibliotekatten også nævnte på instagram om bogen den 14. juni, så er det også super fint for mig med bandeord i børnebøger - men det skal give mening. Det føles mere som om bogen har tourettes syndrom. Hun bruger ordet uelegant, hvilket jeg kun kan tilslutte mig.
Så en okay god historie, men ærgerlig eksekvering.
| DUFTAPOTEKET Duftapoteket #1 af Anna Ruhe ISBN13: 9788793646919 252 sider / Udgivet den 8. maj 2019 Original titel: Die Duftapotheke [2018]  |
Kommentarer
Send en kommentar