Børnene af Ida Jessen

Vi er tilbage i Hvium, den lille fiktive by ved Limfjorden, der også var det geografiske centrum i Den der lyver og Det første jeg tænker på. Visse personer går igen, andre er helt nye, tiden er delvis sammenfaldende (1992-2008) og handlingen dermed parallel, men bogen kan uden problemer læses selvstændigt.
Den handler om sundhedsplejersken Solvej, der ødelægger sit ægteskab for en flirt, om Ragna, der lever lidenskabsløst sammen med Pauli på byens største gård, og om den unge kvinde Manne, der for altid er dømt til en skyggetilværelse. Det er hverdagsskæbner, portrætter af ensomme, længselsfulde mennesker, gennemlyst af stor psykologisk indsigt og fremskrevet med sproglig prægnans.

Lad mig starte ud med at sige, at jeg ikke har læst de to foregående bøger Den der lyver og Det første jeg tænker på. Bogen kan uden problemer læses alligevel - jeg oplevede i hvert fald ingen problemer der. En læser der har læst de to andre vil givetvis have lidt mere baggrundsviden om visse personer og hændelser (blandt andet har jeg kunnet læse mig til andetsteds at en begivenhed i denne bog afspejler en begivenhed i en tidligere bog, blot fra en anden persons synspunkt).

Jeg har det lidt både og med Børnene. Den er velskrevet, ingen tvivl om det, og den fremstiller de mennesker, den omhandler meget realistisk på både godt og skidt. Men jeg savnede nok lidt noget mere plot-driven frem for at man bare sprang fra person til person og hvad de lige gik og lavede.
Den starter ret godt ud med Solvejs historie, der så tager sig en drejning og pludselig mens man ellers var så godt i gang, springer den et årti eller mere frem i tiden for så at have fokus på netop børnene. Og ikke bare Solvejs, men børn fra hele egnen. Nogle får man en introduktion til andre får man bare kastet i nakken (figuratively speaking obviously). Nogen gange virker det, andre gange knap så meget.

Jeg fik anbefalet bogen af utallige af mine kollegaer på biblioteket, der beskrev den som en sindssygt god bog, og der er jeg nok ikke helt så begejstret som dem. Men den var så absolut værd at læse og såmænd nok også en vigtig del i min "dannelse". Jeg har bemærket jeg mere og mere læser "voksne" bøger med "voksne" emner (såsom livet og alle dets problemer) fremfor fantasy [jeg tror faktisk ikke jeg har læst en rigtig fantasy bog meget længe [Game of Thrones bøgerne tæller ikke, de er noget for sig]].

Jeg læste bogen på ganske kort tid; den sidste dag på Rhodos, der blev brugt ved Poolen. Bogen var færdig før vi steg om bord flyveren sidst på aftenen, og jeg sad lidt med en hmmpf følelse da sidste side var læst. Personerne blev ikke rigtig hos mig, men historierne gjorde alligevel, for mange af dem er så virkelighedstro, at man alligevel bliver godt og grundigt nysgerrig og gerne vil stikke næsen i alle deres hemmeligheder.

BØRNENE af Ida Jessen ISBN13: 9788702079173 319 pages / Published in 2009

Review by Iben Jakobsen, BoB, 2014