Kenya 2017

¨

Nogle har måske allerede set dem på min private facebook, men I får dem også lige her: 

 Et udvalg af billeder fra to uger i skønne Kenya.

Vagthundene Rosie -

- og JackJack

"Hvem er I?"

"HJÆÆÆÆÆLP - JEG ANER IKKE HVORDAN MINE BEN VIRKER LÆNGERE?!?!"

Man skal være forsigtig når man går til frokost i Nairobi Nationalpark. Kommer en bavian forbi må man flygte ind i bilen, mens han går til bordet - og i øvrigt finde sig i at andre turister køre fnisende forbi og tager billeder.

Vi besøgte for første gang Tsavo West og boede på Voyager Ziwani. På billedet her ser du hotellets restaurant. I søen foran bor op mod 40 flodheste og utallige krokodiller. Et tyndt reb spændt ud mellem hegnspæle er eneste sikkerhedsforanstaltning.

"Min sø!" "NEJ MIN SØ!"

På bushwalk rundt om flodhestesøen :)

En snabel kan bruges til mange ting - inklusive at klø sig bag øret.

Ja. Når maven klør, er det jo godt med en stor sten xD

Nationalparken Tsavo East kaldes the Home of Elephants og med god grund. Vi så -så- mange af de skønne dyr - og rigtig mange babyelefanter også.

En hyæne ved fuldt daglys? Det havde vi aldrig troet, vi skulle se.

Her ser I hvorfor giraffer ikke spiser så meget græs.
"Jeg kan ikke nååååå, Sten." - "Fuck hvor er du dum, Børge."

Ved det indiske ocean på Voyager Beach Hotel er der næsten altid lækkert.

Far skulle prøve at dykke for første gang i sit liv.

Efter ansigtsudtrykket at dømme var det vist en fed oplevelse.

Jeg brugte selv størstedelen af tiden på at dase på de blå solsenge ved poolen - med en håndfuld gode bøger :)

Tilbage i Nairobi holdte vi grillfest for min fars personale og vagter (Huset er indhegnet og under døgnbevogtning) - Nancy frøs lidt.

Vores kenyanske familie - skønne skønne mennesker.

Ingen tur til Nairobi uden et besøg til David Sheldrick's Wildlife Trust / Elefantbørnehjemmet - og her var liv og glade dage med en kæmpe mudderpøl.

Dette er Enkesha, som er født medio februar 2016, og som 1-årig blev fundet alene med en snare omkring hendes snabel så den næsten var skåret over. Hun er endnu ikke helet helt, men hun er en skøn ballademager og jeg har sponsoreret hende for det næste år. Jeg "adopterede" også den lille gut Mteto fra maj 2016, der blev fundet alene bare 10 måneder gammel - man mener, hans mor blev dræbt af krybskytter. Det koster $50 om året pr dyr, og det er de bedste penge, jeg længe har brugt. Du kan også selv sponsorere et forældreløst dyrebarn via www.sheldrickwildlifetrust.org

Vi skulle naturligvis også omkring Girafcenteret og hilse på de blide kæmper. Her avler de arten Rothschild for så at sætte dem ud i det fri og redde bestanden.

Bare 1½ år gammel og SÅ nuttet.

Efter adskillige safariture havde vi kun set få glimt af løver - men på sidste tur i Nairobis Nationalpark var der gevinst. Ham her lå og fik en lur nær vejen, da vi kørte forbi.

"Gaaab, fuck nu af turister!"

Lidt længere henne af vejen lå løvinden her bare en halv meter fra vejen - sammen med hendes 3 unger!

"Hmm, kan I mon spises?"

Sidst men ikke mindst bor der en stor del næsehorn i Nairobis Nationalpark - og vi var så sygt heldige at komme helt tæt på fire styk, der lå og slumrede i det kølige mudder.