Book Haul #45 - Januar

11 fine bøger fandt vej til mig i årets første måned, heriblandt 4 anmeldereksemplarer og resten selvindkøbte. Af sidstnævnte tror jeg faktisk næsten ikke en eneste rent faktisk er købt i januar. Der var bare lang leveringstid, da jeg bestilte det sidst i december ;) Men jeg har virkelig også måtte sidde på mine hænder hele måneden. Købelysten er stor, men pengene skal bruges andetsteds.

Vi starter med anmeldereksemplarene!

  • Længst til venstre er Hvor solen skinner om natten - en debut ungdomsroman af Annie Bahnson om flygtningekrisen, fra CarlsenPULS
  • Hernæst Trommer i det fjerne af Diana Gabaldon (Fjerde bog i Outlander serien) fra Gyldendal
  • Så kommer Cecelia Aherns Perfekt (anden bog i Flosset serien) fra Politikens forlag
  • Sidst, yderst til højre er En af os lyver af Karen M McManus, som er en ungdomsthriller fra CarlsenPULS


Fra Bookdepositorys udsalg købte jeg 4 bøger.

  • The Griffin Mage trilogien som indeholder alle tre bøger i hvad eftersigende er en rigtig god fantasy serie af Rachel Neumeier
  • A Dance of Mirrors af David Dalglish er tredje bog i Shadowdance serien, som jeg læste de to første af for... mange år siden. Men bogen var rørende billig, så jeg håber jeg kan huske hvem er hvem og hvorfor
  • The King's Justice og The Augur's Gambit af Stephen Donaldson er bog et og to i en serie. Jeg kender hverken forfatteren eller serien (som kun består af de to), men de lød gode og anmeldelserne var positive.


Fra SAXO var jeg naturligvis også nødt til at købe et par stykker

  • Først, en forhåndsbestilling af Jojo Moyes Still Me som er tredje bog om Louisa Clark fra Mig før dig.
  • Hernæst tredje bog om byen Midnight, Texas - Nightshift af Charlaine Harris
  • Sidst men absolut ikke mindst, en bog jeg måtte eje selv - The Hate U Give af Angie Thomas.



Hvilken bog vil du helst have fingrene i?

Kommentarer

  1. Outlander :-) Glæder mig så meget til at læse den <3

    SvarSlet
  2. Uha, det ser spændende ud - jeg får med det samme lyst til at læse :D

    Jeg har lidt på fornemmelsen, at jeg snart må få læst 'En af os lyver'...


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet

Send en kommentar

Lån løs på eReolen