Slagtehuset af Paul Cleave

[ Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget / hørt som lydbog. ]

Theodore Tate har aldrig glemt sit første gerningssted - den 10-årige Jessica Cole findes død i "the Laughterhouse," et gammelt og forladt slagteri med S'et malet over. Morderen blev fundet og arresteret. Retfærdigheden sejrede. Eller gjorde den?
Femten år senere er der en ny morder løs i Christchurch, som har en liste over folk som var involveret i Jessicas mordsag - Dr. Stanton, en mand med tre unge døtre, er desværre en af dem.
Hvis Tate skal være i stand til at hjælpe dem, må han finde forbindelsen mellem morderen, slagteriet, og byens pludseligt voksende antal af mord. Og han bliver nødt til at finde ud af det hurtigt, fordi da Stanton og hans døtre kidnappes, tvinges doktoren til at tage et umuligt valg: hvem af hans døtre må lade livet først?
Slagtehuset er tredje bog i serien om Theodore Tate, tidligere kriminalbetjent, nu privatdetektiv. Første bog var Dybet, anden bog Samleren. Herudover har Cleave også skrevet mini-serien Det Syvende Mord og Hævn med en seriemorder i hovedrollen - de foregår i samme by som Tate-bøgerne med overlappende karakterer.

Tate er tilbage og absolut i den bedste af hans bøger indtil videre. Slagtehuset er grusom - måske allermest mentalt. Det er ikke så meget, det der sker, som det man frygter der kommer til at ske.

For femten år siden blev en lille pige brutalt myrdet og nu hærger en ny morder, tilsyneladende med en liste med navne over dem, der var involveret i retssagen mod pigens morder. Tate er lige på nippet til måske at få sit job tilbage i den  hårdt pressede politiafdeling, men kan han holde sig på dydens smalle vej og overholde reglerne for én gangs skyld? Det bliver absolut ikke nemt - og særligt ikke da han bliver yderligere inddraget i sagen og kommer helt tæt på.

En stor del af bogen ses fra morderens synsvinkel, og det er sindssyg spændende læsning. Cleave skriver solide gennemtænkte krimier, og Tate er så tilpas smadret mentalt, at han fungerer i rollen som fortvivlet og sørgende ægtemand og far, der forsøger at få sit liv tilbage på skinnerne.

Alt i alt en super velskrevet og spændende krimi, hvor jeg virkelig ikke fattede skurkens motiv før til det aller sidste - og en krimi, der fik det til at krible i fingrene efter straks at gå i gang med den næste, Øje for øje.

Jeg gad i øvrigt godt vide hvad Christchurch synes om Cleaves bøger om byen - han maler den ikke ligefrem i et lyserødt skær. Cleave adresserer selv emnet på hans hjemmeside:
In your books, you make Christchurch look very bleak. Is the city really that way? Or do you just see it that way?

This is something I get asked a lot. Christchurch is a fantastic city, I love living here, and I don't see it in the dark way I write about it. I take everything bad I've learned about Christchurch and I exaggerate it for the books to create an atmosphere more suitable for a crime novel. Remember, it's not me who sees Christchurch so darkly - it's the characters. The books are written from the point of view of a serial killer, or from characters who have suffered and are still suffering, whose lives are in danger. Does Christchurch have a dark underbelly? Yes. Is it as bad in real life as in the books? No. But it is the perfect backdrop for my characters to live and play in. I tend to think of Christchurch as a character these days, helping to tie all the books together.
Så man kan altså roligt planlægge en visit hvis man nu tilfældigvis alligevel er i nærheden ;)


SLAGTEHUSET
Theodore Tate #3
af Paul Cleave
ISBN13: 9788776776787
383 sider / Udgivet den 1. november 2016
Original titel: The Laughterhouse [2012]

Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2018

Kommentarer

Lån løs på eReolen