Vi har altid boet på slottet af Shirley Jackson
[ Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alhambra. ]
I bogen følger vi søstrene Blackwood, der sammen med deres forkrøblede onkel bog tilbage i det store hus bag det høje hegn efter et giftmord tog livet af resten af familien. De lokale tror, den ældste søster Constance gjorde det, men hun blev frifundet. Hun viser sig dog aldrig i uden for hegnet, hvilket bestyrker deres mistillid.
Mens Constance pusler i haven og i køkkenet, og onkel Julian nusser med sine papirer, graver den yngre søster Merricat ting ned eller sømmer den op i træer og hvisker hemmelige ord for at holde dem fri for onde øjne. De er et sært bundt, men virker harmløse. Men da fætteren Charles dukker op og trænger sig på, bliver rutinerne brudt, og Merricat er absolut ikke tilfreds. Hun må og skal forvise ham, før det er for sent.
Der foregår rigtig meget mellem linjerne, og frem for et gyseligt plot, er det snarere den voksende stemning af uhygge, der har givet bogen her så meget interesse igennem årene.
Lad mig være helt ærlig. Jeg tror ikke, jeg forstod den her bog. Der er en hulens masse lag i den, og jeg tror ikke, jeg nåede særligt langt ned. Måske er det gotisk litteratur bare ikke mig? Vi har altid boet på slottet er en gammel amerikansk klassiker fra 1962, og dette er anden gang, jeg forsøger mig med den. Tilbage i 2016 forsøgte jeg på engelsk, men kunne slet ikke få den læst. Denne gang er jeg blevet færdig, men ikke nødvendigvis klogere. Dermed ikke sagt den er dårligt, slet ikke, den er relativt hurtigt og nemt læst - jeg er bare en skovl til den mere dybsindige læsning. Kan jeg låne en litteraturprofessor, tak?
VI HAR ALTID BOET PÅ SLOTTET af Shirley Jackson ISBN13: 9788772160771 255 sider / Udgivet den 31. oktober 2018 Original titel: We Have Always Lived in the Castle [1962] |
Jeg ELSKER denne bog - har læst den to gange og glæder mig til en tredje. Men jeg forstår den heller ikke - er bare helt vild med dens stemning, mystik, sprog og karakterer.
SvarSletJeg tror heller ikke jeg forstod den helt, men jeg var helt og aldeles opslugt af den, og glæder mig til jeg skal læse den igen ;)
SvarSlet