Luridiumstyven af Bobbie Peers
[ Bogen er lånt på biblioteket. ]
Luridiumstyven er en norsk fantasyroman for mellemtrinet. I den følger vi William Wenton, der bor sammen med sine forældre i Norge. De er egentlig fra England, men de er gået under jorden og har taget et andet efternavn. William forstår ikke rigtig hvorfor, men det har noget at gøre med at hans morfar forsvandt sporløst for otte år siden.
William er stor fan af koder og da han får muligheden kan han slet ikke lade være med at læse selveste Umuligheden - verdens sværeste kode. Men når man løser sådan en, så kommer man i søgelyset og så er det svært at leve i skjul.
Bogen er spændende og har et interessant setup med masser af action, gåder og eventyr, men jeg synes, det går alt for hurtigt. Den pisker sig igennem en hel masse, hvor jeg aldrig rigtig nåede at forstå hverken hvorfor eller hvordan. Ultimativt synes jeg historien vakler på et lidt for spinkelt præmis, og den ville have haft godt af lidt mere dybde og både personudvikling og sceneri.
MEN med det sagt, dens kortfattethed og hast gør at en læser på omkring 8-13 år kan flyve igennem den og forhåbentligt have lyst til mere. Bog 2 hedder Kryptalportalen, og bog 3 er Orbulatoragenten.
LURIDIUMSTYVEN William Wenton #1 af Bobbie Peers ISBN13: 9788702193831 238 sider / Udgivet i 2016 Original titel: Luridiumstyven [2015] |
Kommentarer
Send en kommentar