Den der lyver af Ida Jessen
Christian har købt lægepraksis i Hvium i Himmerland, men da han og Nina flytter derop blotlægges hans personlige og ægteskabelige fallit gradvis, i lyset af lokalsamfundets indforståede, hviskende sladder.
Jeg er simpelthen så snotforvirret, jeg kan lige så godt indrømme det med det samme.
Jeg læste Børnene tilbage i sommeren 2014, som var en selvstændig tredje bog i Jessens "serie" om Hvium og byens indbyggere. Den der lyver er første bog i serien og akkurat som bog 3, persondreven i stedet for plotdreven - og det fungerer altså bare ikke helt godt. Hvor Børnene holdt min interesse mere eller mindre hele vejen igen, så tabte Den der lyver mig gentagne gange.
Bogen og sproget er velskrevet og oplæseren er virkelig dygtig, men selve historien kedede mig gang på gang. Det blev rigtig slemt lidt over halvvejs inde, hvor det var som om selve fortæller-jeget i bogen begyndte at kede sig. Fortælleren viser sig pludseligt at være Christians søster, og jeg føler lidt hun kun er most ind i historien, fordi Jessen i sidste ende ikke vidste hvad hun egentlig ville med det hele. Det hele bliver mere og mere rodet, nærmest snøvlende. Pludselig dyrkes der hed sex og der er pik og patter, og lige så brat er vi tilbage i det grå pløre som før og alt er tilsyneladende glemt om den hede affære.
Det irriterer mig hvor tit der bygges en historie op, for så at cutte den røde tråd totalt og hoppe over i et nyt spor. Jeg følte mig totalt rund på gulvet til slut, og da oplæseren annoncerede "Her slutter Den der lyver" hævede jeg bare begge øjenbryn (har desværre ikke nok ansigtskontrol til kun at hæve ét). Jeg måtte omkring hylden på arbejde og finde bogen frem i fysisk form for at blive forsikret om at jo, sådan sluttede den virkeligt. Flysk og usammenhængende og direkte hen over hovedet på mig.
De 8½ timer får jeg aldrig igen :(
| DEN DER LYVER af Ida Jessen ISBN13: Lydbog, ereolen.dk - 8 t., 20 m. / Udgivet i 2001 |
|
Kommentarer
Send en kommentar