Fluernes Herre af William Golding
Jeg var nogenting spændt på at læse Fluernes herre - det er jo en kultbog der refereres til konstant overalt. Jeg hørte den som lydbog, oplæst af fortræffelige Dan Schlosser.
Den korte opsummering af bogens plot er følgende: Et fly forulykker og en flok engelske skoledrenge strander på en øde ø. Her forsøger de så at skabe et civiliseret demokratisk samfund, hvilket dog ikke helt går efter planen, da de mere primitive drifter og magtkampe tager overhånd. Det hele foregår under en uspecificeret atomkrig, uden helt at fortælle hvorfor eller hvordan engelske drenge er endt på en eksotisk ø.
Historien starter med at introducere os til blonde Ralph og herefter den overvægtige og bebrillede "Tykke". De bevæger sig gennem junglen, Ralph overbevist om at de er på et mægtigt eventyr og Tykke skrækslagen for at få et astma anfald. På stranden finder de en stor konkylie, som Ralph blæser i og hidkalder alle de andre drenge fra styrtet: Et stort antal unavngivne rollinger, en håndfuld ældre drenge på Ralphs alder, samt et drengekor og dets leder Jack Merridew. Ralph bliver til Jacks irritation valgt som leder, og han har 3 mål. De skal have det sjovt, overleve, og holde gang i et bål, der kan hidkalde hjælp.
Til at begynde med går det strålende. Det er skoledemokratisk og børnelogik, men snart begynder de første revner at opstå. Børn er sjovt nok ikke super gode til at være strukturerede og praktiske. De vil hellere lege i vandkanten end samle mad og bygge hytter. Ralph og Tykke virker længe som de eneste der har fanget situationens alvor, mens Jack bare har fokus på at få magten og gå på jagt.
Efterhånden som historien udfolder sig, bliver den mere mørk og dyster, og adskillige må lade livet. Bogen sætter fokus på menneskets iboende ondskab og trang til at dominere, samt emner som gruppementalitet, rationalitet og følelser og konsekvenser af handlinger.
Fluernes herre er en yderst interessant bog. Forfatteren Tamora Pierce har anmeldt den yderst kortfattet: "I don't believe boys/men are like this; I don't believe people are like this. I never did. It was well written, but I wanted to take a hot shower afterwards." Men jeg er uenig. Jeg tror, det her er præcist som mennesker er, og ikke kun drenge/mænd. I pressede situationer tyer folk til en form for demokrati, indtil en eller flere idioter får ondt i røven over, de ikke får deres vilje, bryder med gruppen og kaster hele øen ud i kaos.
Jeg ligger og svinger mellem 3 og 4 stjerner. Den er godt skrevet og uhyggelig, men også lidt for langtrukken og i dag lidt for fjollet. Bogen er så afgjort et produkt af sin tid (1954), og drengene er meget korrekte og pæne i deres opførsel. Herudover er det også svært ikke at studse over, hvor legende let det tilsyneladende er at overleve sådan et brutalt flystyrt. Hunger Games og lignende litteratur har helt klart gjort mig mere vant til død og ødelæggelse.
Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2016
Den korte opsummering af bogens plot er følgende: Et fly forulykker og en flok engelske skoledrenge strander på en øde ø. Her forsøger de så at skabe et civiliseret demokratisk samfund, hvilket dog ikke helt går efter planen, da de mere primitive drifter og magtkampe tager overhånd. Det hele foregår under en uspecificeret atomkrig, uden helt at fortælle hvorfor eller hvordan engelske drenge er endt på en eksotisk ø.
Historien starter med at introducere os til blonde Ralph og herefter den overvægtige og bebrillede "Tykke". De bevæger sig gennem junglen, Ralph overbevist om at de er på et mægtigt eventyr og Tykke skrækslagen for at få et astma anfald. På stranden finder de en stor konkylie, som Ralph blæser i og hidkalder alle de andre drenge fra styrtet: Et stort antal unavngivne rollinger, en håndfuld ældre drenge på Ralphs alder, samt et drengekor og dets leder Jack Merridew. Ralph bliver til Jacks irritation valgt som leder, og han har 3 mål. De skal have det sjovt, overleve, og holde gang i et bål, der kan hidkalde hjælp.
Til at begynde med går det strålende. Det er skoledemokratisk og børnelogik, men snart begynder de første revner at opstå. Børn er sjovt nok ikke super gode til at være strukturerede og praktiske. De vil hellere lege i vandkanten end samle mad og bygge hytter. Ralph og Tykke virker længe som de eneste der har fanget situationens alvor, mens Jack bare har fokus på at få magten og gå på jagt.
Efterhånden som historien udfolder sig, bliver den mere mørk og dyster, og adskillige må lade livet. Bogen sætter fokus på menneskets iboende ondskab og trang til at dominere, samt emner som gruppementalitet, rationalitet og følelser og konsekvenser af handlinger.
Fluernes herre er en yderst interessant bog. Forfatteren Tamora Pierce har anmeldt den yderst kortfattet: "I don't believe boys/men are like this; I don't believe people are like this. I never did. It was well written, but I wanted to take a hot shower afterwards." Men jeg er uenig. Jeg tror, det her er præcist som mennesker er, og ikke kun drenge/mænd. I pressede situationer tyer folk til en form for demokrati, indtil en eller flere idioter får ondt i røven over, de ikke får deres vilje, bryder med gruppen og kaster hele øen ud i kaos.
Jeg ligger og svinger mellem 3 og 4 stjerner. Den er godt skrevet og uhyggelig, men også lidt for langtrukken og i dag lidt for fjollet. Bogen er så afgjort et produkt af sin tid (1954), og drengene er meget korrekte og pæne i deres opførsel. Herudover er det også svært ikke at studse over, hvor legende let det tilsyneladende er at overleve sådan et brutalt flystyrt. Hunger Games og lignende litteratur har helt klart gjort mig mere vant til død og ødelæggelse.
FLUERNES HERRE af William Golding Oplæst af Dan Schlosser ISBN13: 9788792165541 Lydbog, 6t 52m / Udgivet i 2009 Original titel: Lord of the Flies [1954] |
Super god anmeldelse! Jeg kan huske vi læste den i folkeskolen og jeg var meget chokeret over den og den gjorde så stort indtryk på mig at jeg uden problemer kan huske den her mange herrens år efter. Jeg er ganske enig, det er sådan mennesket er og altid vil være. Måske ikke altid så overdrevent grad som i romanen, men der er altid en flig af det i vores floknatur.
SvarSletLige præcis! Den sætter jo selvfølgelig også det hele på en spids :) Jeg er virkelig glad for jeg endelig har fået den læst.
SletJeg læste den som barn og elskede den. Derefter læste jeg den igen i engelsk i gymnasiet, og til trods for, at vores engelsklærer i den grad (over)fortolkede den - vi var ikke så vilde med de mange seksuelle referencer, hun åbenbart så i bogen - så holdt den stadig :-)
SvarSletMvh.
Den lille Bogblog
Årh lærere skal altså bare stikke deres overfortolkninger op et vist sted!
SletJeg læste den + så filmen i folkeskolen og har længe tænkt, at jeg gerne ville genlæse den. Måske som lydbog - især nu, hvor du har anbefalet den :-)
SvarSletDen fungerer i hvert fald virkelig rigtig godt som lydbog :)
SletJeg var vild med bogen.
SvarSletVi så filmen til præst som en del af vores læren om gud og mennesket, så at læse den som voksen, var super spændende. Der var overraskende meget jeg kunne huske.
Jeg har det lige som dig, og tror virkelig også at mennesket er lige så brutale som de fremstilles i bogen.
- Louise
Ja ikke? Mennesket har bare lidt for mange nederen uhyggelige kvaliteter.
SletVirkelig!
SletJeg sad med samme følelse ( dog kraftigere)efter at havde læst 1984 og Animale farm. Det er godt nok nogle lidt anderledes bøger end Fluernes Herre
- Louise
Det er også nogle virlkeligt gode bøger :)
Slet