Det hun glemte af Liane Moriarty

december 20, 2016

Det hun glemte af Liane Moriarty

Niogtyvårige Alice er lykkelig. Hun er dybt forelsket i sin mand og gravid med deres første barn. Alt er, som det skal være. Eller det troede hun da. For da bogen starter, vågner hun - hun er faldet i fitnesscenteret, og det er som om, hele verden er blevet skør i mellemtiden. Folk, hun ikke kender, siger ting, der ikke giver mening, og hun har mærkeligt tøj på - og hvad helvede laver hun i øvrigt også til et motionshold; hun vil jo hellere spise kage?
Men på hospitalet går det op for hende. Alice er ikke længere 29. Alice er nu 39 år gammel. Hvedebrødsdagene er i den grad forbi, hun har tre børn og står overfor en skilsmisse. Slaget har forsaget et hukommelstab, der har berøvet hende et årti af sit liv.
Alice må langsomt stykke 10 års levet liv sammen på ny. Hun må finde ud af, hvorfor hendes søster ikke taler til hende længere, og hvordan hun er blevet til en superslank mortype med ekstra dyrt tøj på hylderne. Og endeligt må hun finde frem til, om det, at miste hukommelsen, er forbandet eller velsignet, og om det er muligt at begynde helt forfra.

Det her er så dejlig en bog, og den har virkelig sat mine egne tanker i gang, Jeg har brugt mange stunder på at overveje, hvad der ville ske, hvis jeg vågnede i morgen og opdagede, at 10 år af mit liv var gået, og jeg pludselig var 38 - hvad ville jeg mon kunne forvente i min fremtid? (hint: flere katte).

Bogen er virkelig godt skrevet, og Moriartys persongalleri er enormt nemt at relatere til. Jeg elsker den måde, hvorpå hun tager os med rundt i familien og giver os ikke bare Alices historie, mens hun forsøger at huske og få det til at passe sammen med det, hun husker fra fortiden. Særligt hendes storesøster Elisabeths historie gik lige i hjertet på mig af grunde, jeg ikke helt forstår. Jeg vil jo slet ikke have børn [så hvordan fanden formår Moriarty næsten at gøre mig skruk?!]

Det eneste minus, der er at sige om bogen her, er dens slutning. Jeg spoiler intet, men det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at Alice undervejs får mere og mere af sin hukommelse tilbage. Det fører så til en slutning, der rundes af alt for hurtigt, og som Kiwiria så perfekt formulerer sig på goodreads: "I did like the way it was resolved, but would have appreciated being shown rather than told that that was what happened." Altså - mindre snak og mere action, tak! (men så var bogen nok også blevet dobbelt så tyk).

Men all-in-all. Jeg har en bog tilbage af Moriarty (den med det grønne cover, Hypnotisørens kærlighed) og glæder mig så meget til at også læse den :D

OG hun har lige vundet en Goodreads Choice Awards 2016 i BEST FICTION kategorien med bogen Truly Madly Guilty!! - som i øvrigt udkommer på dansk hos Politikens forlag den 28. december med titlen Vanvittig skyldig!