Mine 100 ting af Lucy Dillon

juni 23, 2015

Mine 100 ting af Lucy Dillon

Hvis du kun måtte beholde 100 genstande blandt alt det skrammel, du har samlet gennem livet, hvad ville det så være for ting? Hvad ville de repræsentere – hvilke minder, sejre, øjeblikke, mennesker?
Gina er i starten af 30’erne, hun bor i det skønneste hus og har sit eget firma som byggeprojektleder. Julen nærmer sig, da hun opdager, at hendes mand Stuart har en affære. Stuart var der for hende, da hun havde allermest brug for det. Da hun fik brystkræft, støttede han hende hele vejen, tog med hende til alle samtaler, skrev ned, hvad lægerne sagde, og stillede de rigtige spørgsmål, men så snart behandlingen var ovre, og Gina så ud til at være rask, stod sandheden om deres forhold klart. De var bare rigtig gode venner, intet andet.
Gina flytter ind i en lille lejlighed og beslutter sig for at starte helt forfra. Hun laver en liste over de 100 vigtigste ting, som hun vil beholde, resten bliver givet til genbrug. Dette betyder dog, at Gina må se sin fortid i øjnene, og for at komme videre i livet må hun tilgive andre og ikke mindst sig selv.
Vi møder Naomi, den uundværlige, trofaste og ærlige veninde, Buzz, en stakkels greyhound, et ægtepar, der hyrer Gina til at hjælpe med istandsættelsen af det hus, Gina altid har drømt om at bo i, Ginas mor, der ikke er den mest omgængelige person, samt den hundeglade Rachel, vi blev præsenteret for i den første roman af Dillon, Ensomme hjerter og herreløse hunde.
Romanen handler om håb, tab og tro på fremtiden. Og i høj grad om at leve i nuet.

For et år siden (juni 2014) læste jeg Ensomme hjerter og herreløse hunde og blev øjeblikkeligt meget stor fan af Lucy Dillon. Hun formåede at skrive en super sød historie om lige præcis det, titlen indeholder, og jeg var bare solgt på stedet. Så opdagede jeg i år lige pludselig endnu en bog af hende og blev meget glad - for jeg vidste allerede på forhånd, at jeg var garanteret en glad stund med den.

Mine 100 ting levede 100% op til mine ellers tårnhøje forventninger. Vi befinder os i samme stille engelske by som i den første bog, så har man læst den, kan man glæde sig over gensyn med blandt andet hunde-internatets ejer Rachel - men har man ikke læst den, spiller det ingen rolle (men det bør man, for den er så god!).

Gina var for mig utrolig nem at forholde mig til og relatere til (selvom vi på ingen måde har været udsat for det samme). Hun er ikke så frygteligt meget ældre end mig (lige i starten af 30'erne), og jeg kan sætte mig ind i mange af de situationer, hun befinder sig i. Vi får stykvis nutidens historie sammen med hendes fortid, lige fra folkeskolen og op til hendes forliste ægteskab og kampen mod kræft. Vi får også stille og roligt den lidt mørkere historie, der danner underplot. Historien bliver dog aldrig tung, dette er ikke en dyster bog trods den meget modgang, for vægtskålen tipper alligevel konstant til den gode side, og man er aldrig i tvivl om, at dette er en sukkersød bog med en herlig happy ending. Den blev måske lidt for rundhåndet med de nemme løsninger, og derfor lander den heller ikke helt oppe på de 5 stjerner, men alt i alt var det bare en utroligt dejlig bog at læse og slappe af med. Det er ukompliceret, og den kan anbefales.