Vlogs & Blogs

Som den observante læser måske nok har bemærket, så figurerer der lige pludselig videoer på bloggen. Og hvorfor nu det?

Jeg har længe været stærkt fascineret af vlogs og vloggere. Specielt de britiske youtubers har jeg brugt skræmmende meget tid på at kigge på og fordybe mig i deres liv, som mange udstiller til mindste detalje. Så ekshibitionistisk bliver jeg aldrig. Jeg har tidligere leget lidt med formatet, men endte med at slette størstedelen af de videoer, jeg lagde på youtube. Ikke nok med at der er en utrolig masse arbejde i det (filming, editing, uploading), så er det også enormt personligt,og det er ikke så ligetil at finde den rette tone. Udover lidt skriverier og tegninger som barn/ung, har jeg aldrig været vildt kunstnerisk, så det der med look og fremtræden er noget, der virkeligt skal tænkes over.

Imidlertid så skrev bog-vlog.dk for nylig til mig (som er et børn og unge projekt fra Rosinante&Co  #bøgerduvildelemedandre), om jeg kunne tænke mig at lave bogrelaterede vlogs, som de så ville vise på deres side.

Konceptet er utroligt simpelt; man må snakke om alle bøger (ikke kun deres egne udgivelser), og mens de selvfølgelig får views på deres side, så får jeg views på mine videoer (for de uploades kun på min egen youtube side). Det er ret win-win. Og bøger kan man jo altid finde noget at snakke om.
Der er herudover intet krav om at man skal have et professionelt filmhold i ryggen, man kan sagtens nøjes med et webkamera eller mobiltelefon som udstyr. Selv bruger jeg mit Canon Eos M, et tripod kamerastativ og Windows Live Movie Maker. Det er simpelt, men det virker.
Jeg sagde, som i nok har gættet, ja tak til at deltage og har sidenhen lavet en del. Al start er jo som oftest ekstra spækket med begejstring, så måske det har været lige rigeligt i så kort en periode, men jeg vil prøve fremover, om jeg måske kan lave én video om måneden. Det virker meget rimeligt.

Jeg har hidtil snakket om tegneserier, anmeldt Anna Hopes De Savnede, vist min tur til workshop i København og annonceret en konkurrence her på bloggen. Hvis du skulle have lyst, kan du subscribe på min youtube side.

Hvis du har nogen ideer, du syntes kunne være fedt, jeg lavede som video (eks. diverse book-tags) så sig endelig til :)

Kommentarer

  1. Jeg syntes det er fedt du har taget springet. Jeg har selv overvejet det på et tidspunkt, og nåede at optage en lille video, men som jeg sad og redigerede blev jeg mere og mere irriteret på mig selv og så droppede jeg det igen.
    Kan være det bliver ændret på i fremtiden, men lige nu er det dog ikke på planen (i hvert fald ikke med mig selv i billedet!) ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det :) Det er altså virkeligt svært! Jeg har også kasseret en del optagelser, der bare slet ikke ville som jeg. Held og lykke med det hvis du alligevel beslutter dig for at prøve en gang i fremtiden!

      Slet
  2. Vi er i hvert fald super glade for, at du har lyst til at være med :)

    SvarSlet
  3. Vi er i hvert fald super glade for, at du har lyst til at være med :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Lån løs på eReolen