Harry Potter og de forførende lydbøger

Jeg har i løbet af maj måned og næsten halvdelen af juni med haft noget af en vidunderlig tur tilbage i tiden til dengang Harry Potter og hans kammerater indtog mit liv. Jeg har nemlig lyttet intensivt til de engelske lydbøger på Mofibo, oplæst af fænomenale Stephen Fry, mens jeg har gået i haven, malet stuen, kørt bil, osv.

Jeg fik min første Harry Potter bog, da jeg var 11 eller 12. Det var mens vi boede i Polen, og min mor havde fået den anbefalet af et par tyske militærkoner, der fortalte, hvordan deres børn var helt forgabte. Jeg fik bogen på dansk, og det var kærlighed ved første blik.

Senere fik jeg bog 2 og 3 på en amerikansk militærbase i Tyskland (lang historie), hvilket resulterede i den famøse historie om dengang jeg affejede Alperne med et "mja det' fint" fordi jeg havde travlt med at læse, mens vi kørte igennem de naturskønne omgivelser.

Herefter fik jeg Bloomsburys fine farverige boxset med bog 1-4 - jeg formoder i år 2000, hvor bog 4 udkom, eller kort derefter. (Mine 3 første bøger har jeg sidenhen solgt; de to amerikanske udgaver savner jeg lidt, den danske oversættelse blev jeg aldrig fan af).

Jeg kan altså prale af at have vokset op med Harry. Jeg var godt og vel jævnaldrende med ham lige fra begyndelsen, og da bog 5 kom i 2003 var jeg selv lige på nippet til at blive 15. At jeg var næsten 19, da bog 7 endelig kom i 2007 gjorde ingenting. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg sank grædende sammen på køkkengulvet, da jeg havde læst sidste side - simpelthen fordi jeg ikke kunne kapere, det var slut.

Jeg har naturligvis læst og genlæst bøgerne utallige gange sidenhen, men Goodreads fortæller mig, at sidst jeg pløjede mig igennem dem var i 2011 og 2012. Lydbøgerne har været en helt fantastisk oplevelse, og de har tilføjet en ny dimension til min forståelse og givet nyt liv til min kærlighed for bøgerne og personerne. Stephen Fry kan ikke roses højt nok for hans stemmer og intonation og det liv, han puster i historien. Der er også små detaljer i historien, jeg endelig har fattet sammenhængen af. Det kom bag på mig, hvor lange bøgerne er som lydbøger (20-30 timer!), men samtidig har de været så fængende, at jeg lyttede hvert ledige øjeblik, jeg har haft, og er derfor kommet igennem på noget nær rekordtid.

Og ja. Da jeg hørte de sidste par sætninger af 7. bog - der græd jeg igen, og det var med tårer trillende ned af kinderne, jeg kørte de sidste par km hjem. Men det var også med varme i hjertet og et stort smil på læben.


Selvom jeg nu egentlig synes det er noget værre pop* at eje en masse forskellige udgaver af én bog, så kunne jeg alligevel ikke dy mig, da 20 års (!) jubilæet for udgivelsen af første bog, blev annonceret og fejret med special editions i de forskellige hus farver.

HUFFLEPUFFS UNITE!

 

 

 

* Al respekt til de, der samler på livet løs.