Vanvittig skyldig af Liane Moriarty
[ Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. ]
Sam og Clementine lever et skønt, omend travlt, liv: De har to små piger, Sam er lige begyndt på sit drømmejob, og Clementine forbereder sig til den audition, som kan få afgørende betydning for hendes karriere som cellist. Er der noget, de altid kan regne med, så er det hinanden.
Erika er Clementines ældste ven. Et enkelt blik mellem dem kan gøre det ud for en hel samtale, og da Erika inviterer til en barbecue med hendes naboer, Tiffany og Vid, tøver Clementine og Sam da heller ikke; Tiffany og Vid er farverige personligheder, som vil være en velkommen tilføjelse til selskabet.
Men voldsomme og uventede begivenheder indtræffer i løbet af aftenen, og to måneder senere spørger Clementine og Sam stadig sig selv og hinanden, om og om igen: “Hvad nu, hvis vi ikke var taget med?”
Erika er Clementines ældste ven. Et enkelt blik mellem dem kan gøre det ud for en hel samtale, og da Erika inviterer til en barbecue med hendes naboer, Tiffany og Vid, tøver Clementine og Sam da heller ikke; Tiffany og Vid er farverige personligheder, som vil være en velkommen tilføjelse til selskabet.
Men voldsomme og uventede begivenheder indtræffer i løbet af aftenen, og to måneder senere spørger Clementine og Sam stadig sig selv og hinanden, om og om igen: “Hvad nu, hvis vi ikke var taget med?”
Vanvittig god bog ^_^
Moriarty har gjort det igen. Der var en ret god grund til, at hun sidste år vandt Goodreads Choice Awarden for bedste bog med titlen her. Vanvittig skyldig er super godt skrevet, og man er konstant på tæerne for at regne ud, hvad der skete til den fordømte barbequefest for to måneder siden. Der var lige en kort overgang til at begynde med, hvor jeg syntes, det var lidt langtrukkent - så sig det dog bare! -, men så begyndte hintene for alvor at falde, og hver anden side havde jeg en ny teori - og jeg tog konstant fejl.
Jeg elsker Moriarty's evne til at skildre mennesker og de valg, de tager, og deres langt fra perfekte tankegange. Det er meget svært ikke at holde af og med selv det største fjols, når man kommer helt under huden på personen og lærer, hvorfor de er og gør således. Intet er sort/hvidt.
Det er helt klart en bog, hvor man skal være en tålmodig læser. Vi får lynhurtigt at vide, at NOGET er sket, og at det har været en dramatisk skelsættende begivenhed. Men du skal næsten hele bogen igennem, før der endelig bliver løftet sløret for hvad. Jeg nød bogen, da først den var kommet godt i gang, men jeg kan se på Goodreads, at mange følte sig kvalt i personerne og deres selvmedlidenhed. Personligt synes jeg, det er super interessant at lære dem så godt at kende og stykke dem sammen bid for bid, baglæns, mens man forsøger at regne ud, hvad der dog er sket. Jeg synes også, at Moriarty formår at skildre en meget ægte situation og befolke den med meget realistiske mennesker.
Nu har jeg jo umiddelbart kun en masse ros at sige på bogen, men gav den alligevel "kun" 4 stjerner ved endt læsning. (Jeg har faktisk skrevet 4½ stjerner på Goodreads). Det skyldes umiddelbart en slutning, der var god, men ikke tog mig med storm, og at jeg derfor bare ikke sluttede på et high. Det er ikke den bedste Moriarty bog, jeg har læst, men det er absolut en, jeg anbefaler :)
VANVITTIG SKYLDIG af Liane Moriarty ISBN13: 9788740035322 496 sider / Udgivet den 28. december 2016 Original titel: Truly Madly Guilty [2016] |
Jeg er enig. God, men ikke lige så god som f.eks. "Big Little Lies" eller "What Alice Forgot".
SvarSlet