Lad ulvene komme af Carol Rifka Brunt
1987. Den eneste, der nogensinde rigtigt har forstået fjortenårige June, er hendes onkel, den anmelderroste maler og kunstner, Finn. June er genert og holder sig for sig selv i skolen, forholdet til storesøsteren er anstrengt, men hos Finn kan hun slappe af - han er hendes gudfar, hendes fortrolige og bedste ven. Så da han dør alt for ung af en mystisk sygdom, som hendes mor knapt kan tale om, bliver Junes verden vendt op og ned. Men Finns død bringer et nyt bekendtskab ind i Junes liv, og hun finder langsomt ud af, at hun ikke er den eneste, der savner Finn.
Junes historie handler om både venskab, kærlighed, sorg, familiebånd og hemmeligheder. Om skam og skyld. Om at føle sig anderledes.
Jeg havde virkelig mine kampe med den her bog. Jeg startede ud med at høre den som lydbog, men det fungerede bare overhovedet ikke. Oplæseren er fin, men historien fængede ikke, og jeg blev mere og mere vred på hovedpersonen June. Sådan, virkelig vred. Ca halvvejs lykkedes det mig så at skaffe den på biblioteket, og jeg gik i gang med at læse den selv, simpelthen for at se om det ville fungere bedre - og det gjorde det mærkeligt nok. Jeg læste resten på få dage og nød det næsten.Junes historie handler om både venskab, kærlighed, sorg, familiebånd og hemmeligheder. Om skam og skyld. Om at føle sig anderledes.
Men også kun næsten.
Jeg kan bare ikke rigtigt lide den her bog. Den har nogle fine og skrøbelige elementer, der munder ud i nogle højdepunkter, men der er også virkeligt mange ting, jeg decideret ikke kunne lide. Heriblandt forbandede June og hendes måde at være på. Alt ved hende generede mig. Og alt ved afdøde Finns kæreste. Jeg syntes helt ærligt noget af det, var ulækkert på en slesk måde. Der sker absolut intet, og det er slet heller ikke sådan, det skal opfattes, men jeg fik simpelthen bare en ækel følelse af den måde, June opfører sig på, og den måde, det er skrevet.
Jeg kan se rigtigt mange af de andre danske bogbloggere har været helt vild med bogen her, og det anerkender jeg fuldt ud. Den har absolut potentiale. Den fungerede bare ikke for mig, men jeg tænker, at den måske havde været mindre negativ en oplevelse, hvis jeg udelukkende havde læst den og ikke hørt dele af den. For oplæsningen udpenslede nogle helt forkerte følelser og indtryk i min hjerne, der ikke helt forsvandt igen, da jeg selv læste ordene.
Oh well, life moves on and there are plenty more books to read. - Men tjek lige en smuk forside!
LAD ULVENE KOMME af Carol Rifka Brunt ISBN13: 9788711447062 430 sider / Udgivet i september 2015 Original titel: Tell the wolves I'm home [2012] |
Kommentarer
Send en kommentar