Som stjernerne står af Cora Carmack


I  Som stjernerne står følger vi 22-årige Bliss Edwards. Hun er snart færdig på college, glad for sit liv, har gode venner og generelt styr på det hele. Okay, hun er faktisk lidt af en kontrolfreak. Men noget hun ikke har fået styr på endnu, er sex. Bliss er jomfru. På noget nær side 1 af bogen beslutter hun sig for få det overstået med et one-night-stand og formår ret så mirakuløst også at finde en yderst lækker kandidat. Men i sidste øjeblik får hun kolde fødder og efterlader den flotte fremmede splitterravenes alene i sin seng. Som om det ikke var slemt nok, opdager hun mindre end 8 timer senere  at han er hendes nye dramalærer.

Da LOVEBOOKS sendte mig et eksemplar af den her, var jeg super spændt. Jeg havde overhovedet ikke hørt et pip om den førhen, men den fine forside, den spændende bagsidetekst og forlagets ry for at udvælge virkeligt gode rørende bøger gav mig en helt masse forventninger.

Og bogen er virkeligt god. Og den er absolut også rørende. Men allermest er den pirrende. Centralt i fokus er Bliss, der ikke længere vil være jomfru, men alligevel slet heller ikke er klar til at tage skridtet fuldt ud. Og så er der fyrene, first and formost Mr. Hot! Dramalæreren Garrick. Bogen er ikke decideret erotisk, sex er noget der bare ledes op til; det udpensles aldrig - men hold nu kæft der ledes tit op til det før det endelig lykkedes [spoiler].

Jeg synes, den er vildt godt skrevet og åd den råt i løbet af 3-4 timer. Den var unputdownable og bare helt i øjet. Jeg syntes også, det var super lækkert endelig at få serveret noget NA. Bliss er 22, og er altså ovre de vildt usikre ungdomsår, hvor hun skal rive sig løs og finde sig selv. Hun er i stedet semi-voksen og skal finde vejen fremad og hvad hun vil have. scratch that, vi ved præcist hvad hun vil have!

Som stjernerne står er Carmacks debutroman og den første bog i Losing It-trilogien. Den kan absolut anbefales, hvis man er til ung kærlighed og masser af gnister i luften.


SOM STJERNERNE STÅR
Losing it #1
af Cora Carmack
ISBN13: 9788711513057
300 sider / Udgivet den 1. april 2016
Original titel: Losing it [2012]

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2016

Kommentarer

  1. SÅ enig - det er virkelig ikke en bog, man får lagt fra sig igen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej vel? Så dejlig en læseoplevelse

      Slet
  2. Meget enig - jeg nød den og den er hurtig læst - sød og bringer lidt røde kinder og fnis frem ! Kan klart anbefales !

    SvarSlet

Send en kommentar

Lån løs på eReolen