Readathon - Epilog
Nu sidder jeg så her og kigger tilbage på et netop overstået Readathon. Jeg fik ikke læst helt så meget som jeg måske havde forventet, men jeg kæmpede mig igennem Dostoyevsky og det vil jeg være stolt af den næste uge. Mindst.
Det blev til i alt 6 bøger, hvoraf 2 var graphic novels, 1 var en illustreret børnebog, og 3 var egentlige romaner.
I alt 1.298 sider.
- Jeg har krampagtigt holdt fast i at skrive på engelsk til Readathons ud fra tesen om, at så kan flere læse med. Men jeg har ikke fået en eneste engelsk kommentar. Jeg har snakket med ganske få på twitter/instagram, når jeg selv engang i mellem har haft tid til at være social, men derudover har mit fokus været bloggen - og hvorfor dog skrive på engelsk, hvis alle der læser og kommenterer alligevel er danske? Måske er det bare endnu et skridt, det er tid til at tage. Det internationale Readathon har vokset sig så stort, jeg syntes det er svært at se fællesskabet. Eller også er jeg bare blevet træt før tid.
- Jeg skal holde op med at bygge kolonorme store læsebunker. Jo det er godt med noget at vælge imellem, men jeg får jo ikke læst 15 bøger, og det føles nedslående at se på alle dem, jeg ikke fik læst. Jeg er glad for de 6, jeg fik læst, men kan ikke lade være med at holde dem op mod alle dem, der stadig venter.
- Jeg har virkelig svært ved at finde tid til at være social. Jeg føler mig dybt splittet mellem trangen til at læse læse læse, være til stede på twitter/instagram, læse og kommentere andres blogs, finde nye spændende blogs og så videre. Jeg føler mig helt ærlig utilstrækkelig. Jeg sidder derfor og leger med tanken om en IRC for danske læsere. En live chat vi kunne deles om og heppe på hinanden i og være sammen om, når man lige holder sin læsepause. Men ville andre overhovedet have interesse i det? Er det kun mig, der slet ikke kan følge med? Jeg har altid fungeret bedre i direkte chat end kommentarfelter.
- Jeg har ikke spist nær så meget slik som frygtet, og jeg har ikke rørt en dråbe sodavand. HURRA!
- Når man er vant til at gå i seng kl 22 og stå op kl 6-7, så kan man ikke pludselig holde sig vågen en hel nat. Det forsøgte jeg heller ikke på, men var overrasket over jeg allerede var klar til at se dyner kl 23. Normalt til Readathons kan jeg dog holde mig vågen til 1-2 stykker!
Det blev til i alt 6 bøger, hvoraf 2 var graphic novels, 1 var en illustreret børnebog, og 3 var egentlige romaner.
I alt 1.298 sider.
Nu er det så tid til overvejelserne. Evalueringerne.
Hvad gik godt, hvad fungerede ikke?
- Jeg har krampagtigt holdt fast i at skrive på engelsk til Readathons ud fra tesen om, at så kan flere læse med. Men jeg har ikke fået en eneste engelsk kommentar. Jeg har snakket med ganske få på twitter/instagram, når jeg selv engang i mellem har haft tid til at være social, men derudover har mit fokus været bloggen - og hvorfor dog skrive på engelsk, hvis alle der læser og kommenterer alligevel er danske? Måske er det bare endnu et skridt, det er tid til at tage. Det internationale Readathon har vokset sig så stort, jeg syntes det er svært at se fællesskabet. Eller også er jeg bare blevet træt før tid.
- Jeg skal holde op med at bygge kolonorme store læsebunker. Jo det er godt med noget at vælge imellem, men jeg får jo ikke læst 15 bøger, og det føles nedslående at se på alle dem, jeg ikke fik læst. Jeg er glad for de 6, jeg fik læst, men kan ikke lade være med at holde dem op mod alle dem, der stadig venter.
- Jeg har virkelig svært ved at finde tid til at være social. Jeg føler mig dybt splittet mellem trangen til at læse læse læse, være til stede på twitter/instagram, læse og kommentere andres blogs, finde nye spændende blogs og så videre. Jeg føler mig helt ærlig utilstrækkelig. Jeg sidder derfor og leger med tanken om en IRC for danske læsere. En live chat vi kunne deles om og heppe på hinanden i og være sammen om, når man lige holder sin læsepause. Men ville andre overhovedet have interesse i det? Er det kun mig, der slet ikke kan følge med? Jeg har altid fungeret bedre i direkte chat end kommentarfelter.
- Jeg har ikke spist nær så meget slik som frygtet, og jeg har ikke rørt en dråbe sodavand. HURRA!
- Når man er vant til at gå i seng kl 22 og stå op kl 6-7, så kan man ikke pludselig holde sig vågen en hel nat. Det forsøgte jeg heller ikke på, men var overrasket over jeg allerede var klar til at se dyner kl 23. Normalt til Readathons kan jeg dog holde mig vågen til 1-2 stykker!
Hvordan gik det for dig? Har du planer om ændringer til efterårets næsten 24 timers læsning?
Og ville du være interesseret i en chat for danske læsere? Ikke nødvendigvis kun til readathons, men bare sådan til dagligt, som supplement til facebookgruppen.
Hvilken bog var den bedste du læste?
SvarSletJeg vil dig ret i det sociale aspekt. Nu var det første gang jeg deltog på det sociale område, og jeg følte også nogle gange at det var lidt uoverskueligt og en smule stressende at følge med og være social og samtidig koncentrere sig om at læse. Måske finder man en gylden middelvej på et tidspunkt :)
SletMig uden dig var uden tvivl den bedste :)
SletJeg kan godt følge dig mht. engelsk. Jeg har opdateret på engelsk til de fleste read-a-thons (inkl. denne), men det føles lidt fjollet, når det er meget sjældent, de udenlandske deltagere kigger forbi bloggen. Så jeg tror, jeg bare holder mig til dansk til de fremtidige events - så bliver opdateringerne også lidt længere :-)
SvarSletJeg kunne umiddelbart godt følge med hos andre - havde computeren tændt hele døgnet og opdaterede blogsider samt Twitterfeed løbende. Det stresser mig mindre end chatsider :-)
Mvh.
Den lille Bogblog
Jeg dropper helt sikkert også at skrive blog på engelsk næste gang. Jeg har gået og luret lidt på noget chat siden da, har et par ideer til hvordan det kan tages i brug.
SletJeg ville synes det var fedt med en gruppechat for danske læsere, da jeg er enig i, at man nemt mister overblikket. Og da jeg ikke har en blog, så kan det være lidt svært at dele sind oplevelser og føle man får respons på det. Ens tweets forsvinder så hurtigt i mængden :-)
SvarSletFedt du er med :) Jeg melder ud på bloggen, hvis jeg får det stablet på benene.
SletJeg tror, forskellen i de engelske kommentarer skal findes i, at der kun var cheerleading på Twitter i år.
SvarSletJeg kunne fint følge med, jeg brugte bare tweetdeck og så havde jeg dels #readathon kørende i den ene kolonne og mit cheerleading team i en anden. Jeg mødte mange nye mennesker :)
Jeg ville ikke deltage i en dansk chat, tror jeg. Men jeg ville gerne deltage i et dansk readathon. For mig handler det om fællesskabet, at møde nye mennesker, finde nye spændende blogs - det sker ikke for mig i en dansk chat, i hvert fald utrolig begrænset :P
Jeg er fint tilfreds med mine 640 sider. Jeg havde fokus på det sociale, og jeg fandt en masse nye spændende instagrammere og en stak nye blogs, jeg skal følge, så succes! På slikfronten, nah, ikke så meget succes :D Slet ikke som dig!
Det betød helt sikkert noget at cheerleading nu kun er på twitter men jeg fik også der "kun" et officielt cheer-tweet - og det var et copy paste. Det var det samme sidste år, så jeg tror jeg fremover dropper at blive cheeret på og forsøger at få mere kontakt med alle andre :)
Slet