Forbandede kærlighed af Colleen Hoover

Da Tate flytter midlertidigt ind hos sin bror i San Francisco, møder hun piloten Miles. Deres første møde er ikke ligefrem a match made in heaven, men de indser nu alligevel begge snart, at de er stærkt tiltrukne af hinanden, og de indleder et uforpligtende forhold kun baseret på sex. Det burde være den perfekte ordning for dem begge, for Tate har ikke tid til at have en kæreste, og Miles er slet ikke ude efter kærlighed.

Miles har to simple regler for deres forhold. 1) Stil ikke spørgsmål om min fortid. 2) Forvent aldrig en fremtid. Så er spørgsmålet så bare om Tate kan overholde reglerne...

Jeg havde det svært undervejs, mens jeg læste Forbandede kærlighed. Jeg ville virkelig gerne elske den. De første 100-150 sider havde overbevist mig om, at jeg ville elske den. Jeg var hooked.

Men så begyndte det at gå ned af bakke. Har man læst dem have sex en gang, har man læst alle gangene. Det blev gentagende og knap så pirrende og mere bare "nu igen?" - for de dyrker virkelig meget sex. Der sker ikke rigtig andet. Hvilket, eftersom bogen nu engang handler om, at de er bollevenner, er fint, men også bare kedsommeligt. Uanset hvad Tate ellers har af modstridende følelser og hendes vage forsøg på at indse, at hun er i et usundt ulige forhold, så spreder hun gang på gang benene for Miles, som ikke spørger men bare tager. Hun er en dørmåtte, og det irriterer mig. Specielt da hun ellers selv siger, at hun absolut ikke finder sig i pis fra fyre - men Miles er anderledes. Miles er noget særligt. Miles må godt. Hun hader sig selv for det, men kan ikke lade være.

Helt ærligt? Miles er et røvhul. Det kan godt ske, han er lækker, det kan godt være, han har traumer, men jeg bider ikke på. Manden var bare ikke den mindste smule tillokkende. Men så igen - han beskrives aldrig som andet end lækker og høj og så, nå ja, som et røvhul, der gang på gang behandler Tate som lort. Han har så travlt i sin egen spiral af stakkels-mig, at han tilsyneladende tror, det giver fripas til for evigt ikke at tage det mindste hensyn til andre. Og Tate tillader det. I stedet for at sætte ham på plads, giver hun bare efter i håb om at fixe ham og få ham. Herudover var jeg desuden absolut ikke fan af opsætningen af hans fortidskapitler (Intet andet end titler skal -nogensinde- centreres. Og så absolut ikke hele kapitler). Det skulle muligvis være poetisk, men det faldt bare helt på jorden for mig.

Og så er der hele det der med kærligheden. Jeg tror på kærlighed. Og jeg tror så absolut også på, at man kan få sit hjerte knust så hårdt, at man ikke orker eller tør kaste sig ud i ny kærlighed. Jeg tror også på, at nogle mennesker alligevel er heldige nok til at finde en ny person, der kan hele deres hjerte. Det er alt sammen fint.

Det, jeg ikke tror på, er kærligheden i den her bog. Folk falder på stribe for hinanden ved første øjekast. Instant chemistry. Ingen forklaring, ingen uddybning. Bare "fuck, du er lækker, du skal føde mine børn".

Det tror jeg ikke på. Og jo vist, jeg er muligvis single og pessimistisk, men jeg syntes bare desværre bogen her er bygget op på et vaklende grundlag. Der er en hel masse sex og [spoiler] en happy ending (no pun intended), som så skal gøre det hele okay. En slutning og udredning, der bare giver ham et skulderklap, og i mine øjne sender en besked ud til alle læserne - "Hvis en fyr behandler dig skidt, bruger dig for sex og sender dig vildt mixede signaler, så er alt okay. Selvom i har en klokkeklar aftale om, at i kun er bollevenner, så skal du bare lyve og presse på. Han har bare en virkelig tårevædet forhistorie, som du lidt efter lidt helt sikkert kan hele ham for, og så vil i leve lykkeligt til jeres dages ende."

FPRBANDEDE KÆRLIGHED af Colleen Hoover ISBN13: 9788711513095 371 sider / Udgivet den 6. maj 2016 Original titel: Ugly Love [2014] Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2016