Skarpe genstande af Gillian Flynn

En ung kvindelig journalist sendes af sin redaktør tilbage til sin hjemby i Missouri, hvor der er sket et mord på en lille pige. Under opholdet findes liget af endnu en lille pige. At rapportere om hændelserne bliver vanskelig, for den kvindelige journalists familiebaggrund synes uløseligt knyttet til mordene. 

Nu har jeg stirret på den her blanke anmeldelse virkeligt længe. Jeg burde nok egentlig bare trykke slet, men min stædighed byder mig alligevel at gøre arbejdet færdig. Hvis jeg kan læse den bog til ende, kan jeg også skrive et par linjer om den.

Lad mig opsummere mine umiddelbare tanker om bogens handling: Ad ad ad!

Og så de lidt mere detaljerede kritikpunkter:

- Når man har læst den fantastiske roman Kvinden der forsvandt, så har man høje forventninger - men Skarpe genstande er en middelmådig debut og en klicheramt krimi. Det startede egentlig okay, men det er bare som om, at den prøver alt for hårdt.

- Persongalleriet er virkelig syge i hovedet. Moren er totalt vederstyggelig, lillesøsteren gjorde mig dybt utilpas med sin seksualiserede og psykotiske opførsel, og hovedpersonen Camille er behagesyg på trods af, hun virkelig godt ved, den er helt gal.

Og så er der det med cutting.

Jeg har ikke været min fulde fem, da jeg købte endsige begyndte at læse den her bog, for hvis der er noget, der kan få mig til at hoppe i havet, så er det at læse udpenslende scener om folk, der gør sig selv ondt (eller bliver gjort noget ved). Fortæl mig i detaljer om en obduktion, I don't care, men jeg vil ikke høre detaljer om hvordan de snitter i sig selv!!!

*Gys*

Så ja, meget subjektiv anmeldelse. Jeg kunne virkelig ikke lide den her bog.


SKARPE GENSTANDE
af Gillian Flynn
ISBN13: 9788776773076
312 sider / Udgivet i 2013
Original titel: Sharp Objects [2006]

Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2016

Kommentarer

  1. Jeg forstår godt hvad du mener med at det med cutting bliver for meget, men personlig selv var jeg helt vild med den her bog. Jeg kunne godt lide det psykologiske aspekt af bogen, og hvordan hovedpersonen (og stort set alle andre) var total fucked up i hovedet. Jeg tror bare jeg generelt er vild med antihelte, og det var Camille helt sikkert.

    SvarSlet
  2. Sjovt. Jeg storelskede den her bog. Hendes selvlede var så intens at den greb mig helt ind i hjertet. Nu har jeg læst den to gange, og jeg er stadig imponeret. :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Lån løs på eReolen