Sejlvæveren af Muffy Morrigan
Tristan Væver er den mest talentfulde Sejlvæver, Lauget nogensinde har set. Siden han som barn trådte ind i Væverlauget, er han blevet trænet i den magi, som dragerne har givet menneskeracen. Magien gørmenneskene i stand til at Væve de sejl, som har ført til Sejlskibenes Anden Æra. Sejlskibene flyver hurtigere end lysets hastighed og gør det muligt at rejse langt ud i rummet, hvor menneskene nu bor spredt vidt omkring på fjerntliggende rumstationer.
Intet har forberedt Tristan på, at selveste dragerne en dag vil bede ham om at Væve sejlene til det største skib, der nogensinde er bygget: Winged Victory, som af de fleste anses for menneskeracens sidste håb i kampen mod de onde rumvæsener, Krybene, som er både menneskers og dragers værste mareridt.
På Winged Victorys jomfrurejse viser det sig, at der er mennesker, der vil gøre alt for at vinde kampen mod Krybene - koste, hvad det vil. Tristan og hans nærmeste ven, dragen Fenfyr, må kæmpe mod Kryb, pirater, mytterister og forrædere - ikke blot for at redde deres eget liv, men hele menneskeheden.
Jeg havde ingen anelse om hvad jeg kunne forvente, da jeg gik i gang med Sejlvæveren, og jeg var da også et stort spørgsmålstegn til at begynde med. Man kastes ublidt og uden større dikkedarer ud i en fantastisk verden, der muligvis er vores egen fjerne fremtid. Der er magi og drager, laug og rumpirater, interne stridigheder og en trussel om invasion - fra rummet!Intet har forberedt Tristan på, at selveste dragerne en dag vil bede ham om at Væve sejlene til det største skib, der nogensinde er bygget: Winged Victory, som af de fleste anses for menneskeracens sidste håb i kampen mod de onde rumvæsener, Krybene, som er både menneskers og dragers værste mareridt.
På Winged Victorys jomfrurejse viser det sig, at der er mennesker, der vil gøre alt for at vinde kampen mod Krybene - koste, hvad det vil. Tristan og hans nærmeste ven, dragen Fenfyr, må kæmpe mod Kryb, pirater, mytterister og forrædere - ikke blot for at redde deres eget liv, men hele menneskeheden.
Det er noget af en mundfuld, men det er godt. Rigtig godt. Det kræver så absolut sin fantasy/sci-fi fan, men Morrigan har skabt et meget flot og troværdigt univers. Jeg sad undervejs og længtes efter at betræde disse rumskibe i form af gammeldags træskibe a la fregater og kapere mixet med dragemagi og rumsejlads. Det føles på forunderligvis ægte, og når man lige genlæser den forrige sætning, så er det en flot præstation!
Bogen er i store dele drevet af dialog og personer fremfor egentlig action, men det bliver aldrig kedeligt. Jeg holdt rigtig meget af vores hovedperson Tristan, og den måde, hvorpå det hele tiden også slås fast, at han blot er en mindre brik i et stort spil. Han er ganske vist den mest talentfulde Sejlvæver Lauget nogensinde har haft, og han har et særligt forhold til dragerne, men han er stadig blot en mand, og han er hverken almægtig eller i stand til at regne det hele ud. Det lykkedes mig i øvrigt aldrig helt at fange, hvor store de der drager egentligt er. I nogle sætninger synes de så store som skibet selv, i andre knapt større end en hest. Men det er snart også min eneste "klage".
Sejlvæveren er i øvrigt noget så sjældent som en (foreløbigt i hvert fald) enkeltstående fantasyroman. Jeg ville være klar på at læse en fortsættelse, hvis den så dagens lys, men bogen som den er, rummer sin egen historie og fungerer rigtig godt. Big thumbs up her fra det jyske. Virkelig flot og dragende (høhø) bog.
SEJLVÆVEREN af Muffy Morrigan ISBN13: 9788771711585 383 sider / Udgivet den 24. oktober 2016 Original titel: The Sail Weaver [2012] Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. |
Kommentarer
Send en kommentar