Findes der en, findes der flere af Mhairi McFarlane
[ Bogen er vundet i en konkurrence hos Liveboox. ]
Hvad er det ENESTE du ikke må gøre til et bryllup?
Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen - jeg er vild med McFarlanes skrivestil, og den humor og kærlighed, man gang på gang finder i hendes bøger.Findes der en, findes der flere starter med en uheldig flirt som kulminerer i, at hovedpersonen Edie udstilles som det værste af det værste: Kvinden som stjal en andens mand - PÅ DERES BRYLLUPSDAG! Men det var bare ikke helt det der skete - men som så mange før hende (i den virkelige verden), må Edie sande, at det er meget svært at bevise sin uskyld via de sociale medier, når først man er endt i en shitstorm, og nogen har malet en målskive på ens ryg.
En semi-forstående chef sender hende til hendes barndomsby Nottingham; til dels for at hun kan skjule sig til uvejret blæser over; til dels for at arbejde som ghostwriter på en kendt skuespillers biografi. Edie har stortset kun dårlige associationer med Nottingham og barndomshjemmet, så atter at bo under samme tag som hendes far og venganske/hysteriske/sure/alternative søster er en udfordring af dimensioner. Undervejs finder hun dog også lyspunkter i at være hjemme - såsom hendes bedste venner, hvis lige hun aldrig fik matchet i London. Skuespilleren Elliot Owen viser sig hurtigt at være noget af en mundfuld - men er han bare et arrogant røvhul, eller der stikker der mere bag? Er han måske endda et helt almindeligt menneske ligesom alle andre, når ingen kigger?
McFarlane har skrevet en skøn romantisk komedie med seriøse undertoner, og hun får gennemarbejdet både store og små følelser. Dele af bogen er ren vidunderlig afslapning med en vis graf for forudsigelig, men den slår også et par slag med hovedet en gang imellem og tager nogle ruter, man måske ikke havde set komme. Jeg anbefaler hende på det kraftigste til alle fans af chick lit generelt og naturligvis - Bridget Jones fans.
FINDES DER EN, FINDES DER FLERE af Mhairi McFarlane ISBN13: 9788771910872 431 sider / Udgivet den 1. marts 2017 Original titel: Who's that girl? [2015] |
Kommentarer
Send en kommentar