The White Princess af Philippa Gregory
[ Bogen er købt online / hørt som lydbog. ]
The newest novel from #1 New York Times bestselling author and “queen of royal fiction” (USA TODAY) Philippa Gregory tells the passionate story of Elizabeth of York, daughter of the White Queen, who gets caught in the middle of a battle for the crown of England.
SUK!
Der er absolut ingen passion i denne bog, som ellers lovet i beskrivelsen. Elizabeth af York ved intet, foretager sig intet og er lige så lam at læse om som at se maling tørre. Det var 19 meget lange timer at høre om hendes liv. Hun lever ellers i en ganske interessant tid - Henry Tudor har lige overtaget tronen efter at have besejret og dræbt Richard den 3. og nu skal han så forsøge at være konge uden at blive smidt af tronen igen. Elizabeth var (måske) Richards elsker, men bliver alligevel gift med Henry og føder utallige børn, hvoraf en altså går hen og bliver til Henry den 8. - ham kender alle vist.
Men hvor Gregory plejer at skrive om spændende personligheder, der har en central rolle på en eller anden måde, så er Elizabeth enormt passiv. Den sætning, hun siger oftest, er vitterligt: I don't know når hun gang på gang anklages af sin mand for at være involveret i sin mors forræderiske planer samt resten af York familiens listen omkring. Og det var hun vist ikke. Hun blev holdt hen i uvidenhed for netop ikke at kunne komme til at afsløre noget. Hun sidder på sine hænder dag ud og dag ind og foretager sig intet.
Mens Elizabeth er totalt clueless, har vi i resten af persongalleriet hendes mor Elizabeth Grey (hendes historie kan læses i The White Queen), der aldrig opgiver håbet om at få en af hendes (måske) overlevende sønner på tronen igen; kong Henry, der er både en kujon og en klovn og går fra rasende til kærlig og om igen på få minutter; hans mor, Margaret Beaufort (hendes historie kan læses i The Red Queen), som hele sit liv har troet på at Henry var udpeget af Gud til at være konge og er sygeligt besat af ham + et væld af kusiner og søskende og andre mindre roller, der er lige så uvidende som Elizabeth.
The White Princess er i sidste ende Gregorys bud på hvad der skete dengang, om de to prinser forsvandt, blev dræbt eller måske overlevede og hvordan det var at bo med Kong Henry den 7. mens han jagtede tronprætendenter landet rundt og så skygger overalt. Historisk er den spændende, men karaktermæssigt er den utroligt kedelig, og det er en skam.
Hvis man er interesseret i den historiske periode med rosekrigene og det, der kom efter, kan jeg udover Gregory, hvoraf de fleste ikke er oversat, anbefale Conn Igguldens serie Wars of the Roses. Den har jeg anmeldt (bog 1, 2, 3 og 4) og er helt vild med - det er mere actionpræget og virkelig velskrevet + de første tre bøger i serien er oversat til dansk af Gyldendal med titlerne Stormfugl, Treenighed og Blåt blod. Bog 4, Flammesol udkommer den 22/3 2018.
THE WHITE PRINCESS The Plantagenet and Tudor Novels #5 af Philippa Gregory ISBN13: 9781442361560 Lydbog, 19t 01m / Udgivet i 2013 |
Kommentarer
Send en kommentar