Hilsner fra de døde af Stuart MacBride
[ Bogen er købt online,
lydbogen er hørt på engelsk hos Mofibo. ]
lydbogen er hørt på engelsk hos Mofibo. ]
En seriemorder kendt som 'Birthday Boy' har igennem flere år dræbt unge piger og i årene efter sendt grumme fødselsdagskort til forældrene.
Politiassisten Ash Henderson har en mørk hemmelighed. For fem år siden forsvandt hans datter Rebecca, lige før hendes 13-års fødselsdag. Et år senere modtog han et hjemmelavet kort, med et polaroidbillede på forsiden af Rebecca - bundet og kneblet, skræmt fra vid og sans. Hvert år siden har han modtaget et kort, der hver gang viser, hvordan morderen langsomt torturerer pigen til døde.
Ash har aldrig fortalt nogen om de forfærdelige kort med billeder af Rebecca. Så vidt de fleste ved, er Rebecca bare løbet hjemmefra. For hvis nogen finder ud af sandheden, får Ash ikke længere lov til at arbejde med sagen. Han har ofret for meget til blot at give op inden hans datters morder får hvad han fortjener.
Birthdays for the dead er en barsk og brutal krimi. Glansbilledet er smidt i skraldespanden, og småkorrupte, aggressive politifolk er tilbage - og de handler gerne i egen interesse. Ash er vores antihelt. På overfladen er han en massiv voldelig bølle, et sted dybt nede er han en kærlig far. Han har stiftet gæld det forkerte sted og jages af de skiderikker han normalt selv sender bag tremmer, hans datter blev for flere år siden kidnappet af en seriemorder, men han fortalte det ikke til nogen, for ikke at ryge af sagen, og nu er de endelig på sporet af ham - men intet går som håbet.Politiassisten Ash Henderson har en mørk hemmelighed. For fem år siden forsvandt hans datter Rebecca, lige før hendes 13-års fødselsdag. Et år senere modtog han et hjemmelavet kort, med et polaroidbillede på forsiden af Rebecca - bundet og kneblet, skræmt fra vid og sans. Hvert år siden har han modtaget et kort, der hver gang viser, hvordan morderen langsomt torturerer pigen til døde.
Ash har aldrig fortalt nogen om de forfærdelige kort med billeder af Rebecca. Så vidt de fleste ved, er Rebecca bare løbet hjemmefra. For hvis nogen finder ud af sandheden, får Ash ikke længere lov til at arbejde med sagen. Han har ofret for meget til blot at give op inden hans datters morder får hvad han fortjener.
Gad vide om MacBride skrev en slutning og så tænkte, "ej det bliver for kedeligt / ligetil", og så i stedet moste de ekstra sidespor ind? Da der er cirka 20% af bogen tilbage går det hele i hvert fald af helvede til. Der sker -alt- for meget. Ash er på vej ind i slutspurten af jagten, og kommer ud på det ene mere syrede sidespor efter det andet. Og helt ærligt. Den slutning kan rende mig. Det bliver sgu for mørkt.
MacBride skriver godt, men den her bog er simpelthen for meget. Det bedste, jeg har at sige om den, er, at den skotske oplæsers accent er virkelig skøn. Bogen er godt nok første bind i en serie om Ash, men jeg tvivler, jeg har behov for at høre mere.
HILSNER FRA DE DØDE Ash Henderson #1 af Stuart MacBride ISBN13: 9788793400306 446 sider / Udgivet i 2016 Original titel: Birthdays for the dead [2011] |
Kommentarer
Send en kommentar