Solo af Jesper Stein
[ Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. ]
Solo har været lidt svær for mig at anmelde, og jeg ligger lidt ubeslutsom imellem 3 og 4 stjerner. På den ene side skriver Stein super godt, og jeg var rigtig glad for at læse mere om Axel Steen. Men jeg blev bare aldrig for alvor fanget af bogen.
Axel har forladt politiet og undercoveraktionerne. Han går i jakkesæt og arbejder som sikkerhedsrådgiver for en stor investeringsbank. Han er lykkelig gift og bor i en flot villa. Men slipset strammer, og da en medarbejder bliver fyret for tyveri starter det en række begivenheder, der støt bliver værre og værre - og Axel kan ikke modstå at involvere sig.
Det lyder umiddelbart meget godt - men Axel bliver lidt for meget en actionhelt - der går for meget Die Hard i den. Jeg bifalder dog Steins karakterisering af Axel og alle hans 'dumme' valg. Han er måske clean, men han er stadig narkoman. Han er stadig afhængig af suset - og så selvom det koster ham dyrt. Jeg forstod ikke hvorfor han pludselig er tilbage sammen med hans ekskone og derfor rører det mig ikke, at det ikke fungerer. Jeg har ingen følelser for hendes knuste hjerte - for hun bliver aldrig andet end en skal på papiret. Emma gør mere ondt, men jeg forstår at hans junkiehjerne sætter ind og trumfer over fornuften.
Udover Axels spor, så fylder hans gamle kollega Vicki rigtig meget i bogen. Hun er blevet tildelt en mordsag - en ung indvandrer med forbindelser til narkomiljøet er fundet dræbt i en kælder, og ingen vil tale med politiet. Særligt Vickis historie var for mig lidt op ad bakke, for helt ærligt, jeg er så træt af at høre om Syrienskrigere, og hele det langtrukne hemmelighedskræmmeri var bare for uinteressant. Herudover har Vicki og hendes kærlighedsliv nok bare aldrig været det, jeg gerne vil læse om i en Axel Steen krimi.
Så, alt i alt. På ingen måde en dårlig krimi - men jeg kan ikke genkende den hype, der er skabt om bogen - jeg syntes Papa var bedre.
| SOLO Axel Steen #6 af Jesper Stein ISBN13: 9788740045451 406 sider / Udgivet den 25. oktober 2018 
|
Kommentarer
Send en kommentar