Tampen brænder af Matthew Arlidge
[ Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Jentas. ]
Seks brande inden for et døgn. To omkomne. Adskillige tilskadekomne. Det er, som om nogen ønsker at brænde byen ned til grunden ...
Tampen brænder er fjerde bog om kommisær Helen Grace og nu er det brandstifter, der skal fanges.Det er en uhyggelig bog. Arlidge beskriver begivenhederne fra adskillige synspunkter - Helens, brandstifterens (uden at afsløre hvem personen er), og ofrenes. Det er ikke behagelig læsning, og jeg må indrømme, jeg har været ekstra opmærksom på at slukke mine stearinlys lige siden *gys*.
Plottet er som altid fængende og i konstant bevægelse. Historien føles meget ægte og særligt fokus på de voksende frustrationer og desperation hos brandfolk og efterladte/overlevende. Brandstifteren *skal* fanges - men ingen aner hvordan, og hele byen er i højeste beredskab. Er det den perfekte forbrydelse? Helens karriere står på spil - og adskillige flere menneskeliv, hvis de ikke snart finder en ledetråd!
Jeg kunne godt have undværet sidehistorien med Helens behov for at få tæsk af S&M fyren, som vi har hørt om i de tidligere bøger, men den fylder heldigvis ganske lidt. Hovedplottet var rigtig rigtig godt - jeg kunne (som sædvanlig) ikke regne den ud på forhånd og lappede det hele i mig undervejs.
TAMPEN BRÆNDER Helen Grace #4 af Matthew Arlidge ISBN13: 9788742600313 392 sider / Udgivet den 29. oktober 2018 Original titel: Liar Liar [2015] |
Kommentarer
Send en kommentar