Skriveværksted

Torsdag aften var jeg til Skriveværksted på mit arbejde. Det kom sig af, at vi deltog i et samarbejde om et forsøg på en lille Litteraturfestival kaldet VIBORD. Forrige torsdag havde Nanna Foss holdt foredrag om hvad det vil sige at være forfatter i dag, hvordan man bliver det og om hendes nye bog Leoniderne, og på næste torsdag er der åben scene hvor man kan læse lidt op af sine værker.

Det var egentligt bare planen, at jeg ville have holdt mig i baggrunden under workshoppen, men der kom ikke så mange desværre, kun 1, så jeg deltog for at give oplægsholderen lidt mere at arbejde med. Han var i øvrigt vældig flink; Allan fra Forfatterskolen i Aarhus, der også normalt underviser håbefulde unge forfatterspirer i Viborg. Vi fik et oplæg om, hvad den typiske tilgang til at skrive en bog var, og efterfølgende var der skriveøvelser. Allan deltog også selv i skrivningen, så vi sad 3 og skrev og efterfølgende læste op for hinanden, og det var rigtig sjovt med feedback. Det var noget værre vås vi fik produceret alle sammen, men hyggeligt var det :) Jeg har ikke selv skrevet kreativt siden mine teenageår (der skrev jeg til gengæld om besat, overbevist om at jeg var den næste Rowling, Eddings eller Pierce).

Herunder kan du se de fantastiske resultater jeg fik produceret til de 2 skriveøvelser. Det er uredigeret (det ville jo være at snyde), så døm mig ikke alt for hårdt ;)


ØVELSE 1
Hurtigskrivning - skriv i 7-8 minutter non-stop, rammen er 2 personer i snevejr, og følgende billede:
Undervejs kommer der benspænd i form af vilkårlige ord, der skal skrives ind i historien.

Vi skiftedes til at finde på et ord undervejs og det blev til elastik, facebook, hundelort, containerskib.

***
Argh jeg fryser af helvede til. Pisse lorte sne, hader den kulde. Hvorfor hvorfor hvorfor?? Det er kun i starten af november og vi drukner allerede i sne. Nogen må da have smadret ozon laget totalt. Eller repareret det. Hvem ved hvordan vejret egentlig rigtig skulle være på den her tid? Hvor gemmer knægten sig henne? Psykobarn. Aldrig har jeg fortrudt mere at sige ja til at babysitte. Advarsel nr 1 er den tilsneede indkørsel. Måtte efterlade min bil og gå flere hundrede meter for at komme op til huset igennem knæhøje dynger. Advarsel nr 2 er hæren af snemænd der flankerer huset. Advarsel nr 3 er så afgjort den frugtfarve ungen har brugt til at plaske snemændene til i så de ligner de drukner i eget blod. Forældrene skred minutter efter jeg ankom. Kørte derfra uden problemer i en højrøvet firhjulstrækker der nemt klatrede over snemasserne. Jeg står tilbage med en seddel med instruktioner, og en unge der leger gemme i sneen. Og nu sprang mit hårelastik. Damnit.
"Tim! Tiiiim?"
Jeg trasker rundt i den kolde sne, mine fødder er våde og stivfrosne og knægten er ingen steder at se. Hvor fanden er han? Har han vinter camouflage på eller hvad?
Jeg hiver mobilen frem for at tjekke Facebook, måske klynke lidt til de forstående venner og bekendte på min venneliste, men der er intet signal. Nada. Lorte lorte lort.
Nej åh nej, rigtig lort. Jeg har trådt i en hunds efterladenskaber og det står i varm kontrast til mine kolde kolde fødder,
En snebold klasker mig hårdt i nakken og løber ned under min jakke. Jeg stikker i et hyl og springer rundt som en gal, er lige ved at glide og sætte mig på røven. Med mit held ville jeg sikkert ende lige på hundelorten.
"Tim, hvor er du?!"
Jeg er hidsig som bare fanden, men forsøger at holde låg på, har mest af alt lyst til at bagbunde drengen, hvis jeg ellers kunne finde ham, og smide ham ombord et containerskib med direkte kurs til Maldiverne.
"Tim, vær sød at komme frem, jeg laver kakao med skumfiduser, hvis du kommer med ind nu?" Min stemme er bedende. En mjaven bag mig får mig til at vende mig om. En fin stribet kat smyger sig op ad mine ben og jeg bukker mig ned for at se den.
"Nåå er du en fin missekat?"
Jeg fortaber mig lidt, men pludselig lyder en klar stemme bag mig.
"Hun hedder Sofie, hun er min kat"
Jeg vender mig og ser en 6 årig knægt i en lyseblå flyverdragt der nærmest er dækket af pulversne. Han må ha rullet sig i skidtet for at blive så fuldendt dækket.
"Hej Tim."
***

ØVELSE 2
5 associationsord - 3 overskrifter/temaer, max. 8 linjer, hver tekst skal indeholde de 5 valgte ord.
Jeg valgte: vandglas, blyant, kamera, shampoo, bamse. Allan havde på forhånd valgt de 3 overskrifter.

Kærligheden
Hun krammede sin bamse tæt til sig. Hun lå i sin seng,  hun havde ondt i maven og tårerne trillede uhæmmet ned over hendes kinder. Hun tænkte hun ville kunne fylde et vandglas med alle de tårer hun havde spildt på det røvhul. Hun spottede sit kamera på en hylde i bogreolen. Hun hulkede. Det ville være fyldt med ulidelige minder. Hun rakte ud efter blyanten på natbordet for at kradse en ny linje ned på det digt om smerte hun lod udfolde på blokken ved hendes side. Hun kom ved et uheld til at vælte den dyre flaske med shampoo, en gave. Så dyr at den var i en glasflaske og knustes v da den ramte gulvet. 

Spørgsmålet
Han bevægede sig rastløst rundt i huset. Det føltes lille og indelukkende. Han var fanget. Han gik og trommede ubevidst med en blyant i luften, spillede en dunkende solo på en tom shampooflaske på bordet i gangen, og en højere klinkende trommehvirvel på et vandglas i køkkenet. Han smed blyanten fra sig, arrigt, i et forsøg på at spidde en bamse. Endelig hørte han lyde fra indkørslen, gruset der knasede. Han greb sit kamera og skyndte sig op på gæsteværelset hvor der var udsigt. Nu skulle han se om hun var utro.

Briller
Hun fumlede omkring sig i blinde. Hun kunne kun svagt se former og slørrede farveklumper. Hvor var de dog? Hun kunne have svoret på hun havde taget dem med sig da hun gik i seng i går. Men de lå heller ikke på badeværelses hylden der ellers var deres standard plads. Hun mærkede sig vej langs køkkenbordet, væltede nær et vandglas, skubbede en blyant ud over kanten, mærkede sit kameras hårde kolde kanter, men ingen briller. Hun gik ud i gangen og snublede nær over hundens  bamse, et tilsavlet tøjdyr. Hun gik tilbage til badeværelset og ledte videre. Roede i skuffer og hylder, skubbede shampoo og sæbe til side mere og mere arrigt og skræmt. Hvor var de? Hun var blind uden dem. Hjælpeløs. 

-----

Efterfølgende skulle vi gennemlæse vores historier og vælge den vi bedst kunne lide og redigere lidt i den, kigge på ordvalg og så videre. Vi måtte i denne omgang gerne fjerne nogle af associationsordene. Jeg foretrak min tekst til Spørgsmålet, og herunder er den så igen i "færdig" udgave.

Spørgsmålet
Han bevægede sig rastløst rundt i huset. Det føltes lille og indelukkende. Han var fanget. Han gik og trommede ubevidst med en blyant i luften, spillede en dunkende solo på bordet i gangen, og en trommehvirvel på et vandglas i køkkenet. Han smed til sidst blyanten fra sig i et forsøg på at spidde en bamse. Endelig hørte han lyde fra indkørslen, gruset der knasede under dæk, en motor der brummede. Han greb sit kamera og skyndte sig op på gæsteværelset hvor der var udsigt. Nu skulle han se om hun var utro.