Aisha af Jesper Stein
En mand findes lemlæstet og torteret til døde i en penthouselejlighed i Amagers prestigebyggeri 8-tallet. Vicepolitikommissær Axel Steen sættes på sagen, der bliver hans første, siden han knap to år tidligere var en hårsbred fra at miste livet under en storstilet undercover operation.
Axel Steen er mærket. Han har fysiske men, hans datter lider af angst for, at han skal dø, han har været nødt til at forlade sit elskede Nørrebro, han har fået ny chef, ny kæreste og ny makker, og han kæmper mod sin lyst til at give efter for de gamle dæmoner, der tidligere har styret hans liv. Nu står han midt i en spektakulær drabssag, der har alles bevågenhed. Offeret i 8-tallet er den midaldrende Sten Høeck, sikkerhedschef i Mærsk, tidligere ansat i PET’s antiterrorkorps og veritabel kvindebedårer. Da Axel retter blikket mod en tre år gammel terrorsag, støder hans privatliv sammen med efterforskningen, og han møder mere modstand end nogensinde før.

Axel er tilbage!
Fantastisk fed historie; det var ganske velfortjent, at Stein blev belønnet med de Gyldne Laurbær - og jeg syntes, de dækker over hele Axels historie og ikke bare dette fjerde kapitel.
Det er faktisk rigtig svært at anmelde sådan en bog her, for jeg har ikke så frygteligt meget at sige. Den er velskrevet, og lydbogen er veloplæst. Axel er endelig ved at komme sig oven på sit misbrug og alt hans lort - men så alligevel ikke, for han er jo Axel... Og det er nok en af seriens styrker - helten er langt fra perfekt, og han ændrer sig konstant. Der sker noget hele tiden med ham, og det der hænder ham i tidligere bøger, det ligger som tung bagage og mén i de næste. Herudover mestrer Stein også at give samtlige sine karakterer et meget nuanceret look, og det er ret svært at gennemskue, hvem der er til at stole på.
Bogen her skiller sig lidt ud fra de andre i serien i og med Axel selv er et helt andet sted mentalt, men også fordi det er langt mere PET relateret, hvor de andre har haft fokus på "almindeligt" politiarbejde. Jeg ved ikke helt, hvad jeg syntes om denne udvikling og er også meget spændt på det, der lægges op til der skal ske i næste bog (som jeg stærkt går ud fra kommer).
Når jeg sidder her efterfølgende og tænker tilbage, kan jeg godt mindes at jeg ikke var helt 100% med hele vejen igennem. Men slutningen sparker hele molevitten op på de 5 stjerner. Anmeldelsen her er spoilerfri, men hold nu op det er sejt. Og sjovt. Og rørende. Og virkelig cool. Det er bare så gennemført godt.
Kunne du lide de andre, er Aisha et selvsagt must-read. Er du til traditionel dansk råkogt krimi, så er serien om Axel Steen én, du virkelig burde prøve. Det bliver hele tiden bedre og bedre.
AISHA Axel Steen #4 af Jesper Stein Oplæser: Peter Carstens ISBN13: 9788740028065 Lydbog 13t 44m / Udgivet den 6. november 2015 |
Kommentarer
Send en kommentar