Dumplin' af Julie Murphy
I Dumplin’ følger vi teenageren Willowdean (jeg kan simpelthen ikke finde hendes alder nogen steder, men jeg mener at huske det må være sådan 16-18 år-ish). Dumplin’ er Willowdeans uflatterende kælenavn, givet til hende af hendes mor, den tidligere lokale skønhedsdronning, der nu organiserer den lokale årlige skønhedeskonkurrence. Det lyder glamourøst, men er det egentlig ikke og Will har et arbejde i en snusket fastfood joint, og alt er godt – lige indtil Bo også begynder at arbejde der. Bo er en af den slags lækre dyre som alle pige falder for, og Will gør naturligvis også – men til hendes store chok er han også tiltrukket af hende. Will er nemlig den tykke pige. Hun er selv godt tilpas i sin store størrelse til hendes mors store frustration, og Will er godt klar over resten af verden heller ikke altid er af den opfattelse at tykke piger kan være pæne. I et sidste slag for sit eget selvværd, melder hun sig til den lokale skønhedskonkurrence for at gøre det klart at alle kroppe er bikinikroppe – man skal bare iføre sig en. Slut.
Jeg holder en lang del af vejen rigtig meget af bogen her - men der er desværre også en del ting, hvor jeg skærer en grimasse. Den har det her store positiv body-image budskab, men formår alligevel undervejs at body-shame såvel tynde som tykke. For godt nok er Will tyk, men det er en okay størrelse tyk (vi får aldrig den præcise vægt at vide), men en anden pige, puha, hun er grotesk tyk. Hun beskrives så ufølsomt og nedladende, jeg syntes, det gør helt ondt at læse. Men det understreger selvfølgelig den dobbeltmoralske natur, mennesket altid har, og Will er absolut ingen helgen. Det er selvfølgelig positivt, at bogen ikke er sort/hvid. Will bruger fx lang tid på at forklare os, at hun er helt okay med sin vægt. Men hendes handlinger viser os noget helt andet. Hun græmmer sig ved tanken om at Bo skal røre ved hende, hun er overbevist om at hvis hun viste sig ved hans side i offentligheden, ville alle kigge og undre sig over hvad han dog lavede sammen med sådan en som hende, og så videre. Hun er med andre ord en ganske normal tyk pige i en verden der i mange år har idoliseret tynde pige (og jo godt nok er kurver ved at være in, men de er stadig kun tilladte hvis de er gigantiske hofter/numser/bryster på en kvinde med hvepsetalje).
Bogen forsøger at sætte spørgsmålstegn ved nutidens skønheds idealer (hvilket virkelig er noget der bør gøres noget ved), men jeg syntes ikke den formår at være skarp nok, og specielt slutningen bliver for flad en oplevelse. Overordnet føles det lidt langtrukken og særligt Dolly Parton delen blev lidt af en farce. Det kunne have været gjort mere realistisk og lade de her piger gøre en reel indsats, men i stedet blev det for uvirkeligt og Disney med et twist-agtigt.
Alt i alt en ganske fin og underholdende bog med et vigtigt budskab, der bare desværre drukner lidt i sin egen morale og en slutning, der godt kunne have brugt noget mere plads.
Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2016
Jeg holder en lang del af vejen rigtig meget af bogen her - men der er desværre også en del ting, hvor jeg skærer en grimasse. Den har det her store positiv body-image budskab, men formår alligevel undervejs at body-shame såvel tynde som tykke. For godt nok er Will tyk, men det er en okay størrelse tyk (vi får aldrig den præcise vægt at vide), men en anden pige, puha, hun er grotesk tyk. Hun beskrives så ufølsomt og nedladende, jeg syntes, det gør helt ondt at læse. Men det understreger selvfølgelig den dobbeltmoralske natur, mennesket altid har, og Will er absolut ingen helgen. Det er selvfølgelig positivt, at bogen ikke er sort/hvid. Will bruger fx lang tid på at forklare os, at hun er helt okay med sin vægt. Men hendes handlinger viser os noget helt andet. Hun græmmer sig ved tanken om at Bo skal røre ved hende, hun er overbevist om at hvis hun viste sig ved hans side i offentligheden, ville alle kigge og undre sig over hvad han dog lavede sammen med sådan en som hende, og så videre. Hun er med andre ord en ganske normal tyk pige i en verden der i mange år har idoliseret tynde pige (og jo godt nok er kurver ved at være in, men de er stadig kun tilladte hvis de er gigantiske hofter/numser/bryster på en kvinde med hvepsetalje).
Bogen forsøger at sætte spørgsmålstegn ved nutidens skønheds idealer (hvilket virkelig er noget der bør gøres noget ved), men jeg syntes ikke den formår at være skarp nok, og specielt slutningen bliver for flad en oplevelse. Overordnet føles det lidt langtrukken og særligt Dolly Parton delen blev lidt af en farce. Det kunne have været gjort mere realistisk og lade de her piger gøre en reel indsats, men i stedet blev det for uvirkeligt og Disney med et twist-agtigt.
Alt i alt en ganske fin og underholdende bog med et vigtigt budskab, der bare desværre drukner lidt i sin egen morale og en slutning, der godt kunne have brugt noget mere plads.
DUMPLIN' Dumplin' #1 af Julie Murphy ISBN13: 9788763845267 364 sider / Udgivet den 16. juni 2016 Original titel: Dumplin' [2015] Lånt på biblioteket. |
Uhh, interessant anmeldelse! Jeg er endnu mere spændt på at læse den nu :)
SvarSletGlæder mig til at høre hvad du syntes om den :)
SletLigesom Rikke er jeg endnu mere spændt nu! Tak for dejlig anmeldelse!
SvarSletDejligt den gav læselyst :)
SletJeg er meget enig i alt hvad du skriver, men jeg bliver også nødt til lige at pointere en af dine sætninger, for jeg er simpelthen i tvivl om det er meningen der skal stå det der står, eller om det er en tastefejl :D
SvarSlet"Bo en af den slags lækre dyre som alle pige falder for..." hehe 😂
hahaha totalt tastefejl! xD
Slet