The Surface Breaks af Louise O'Neill

[ Bogen er lånt på biblioteket. ]

Deep beneath the sea, off the cold Irish coast, Gaia is a young mermaid who dreams of freedom from her controlling father. On her first swim to the surface, she is drawn towards a human boy. She longs to join his carefree world, but how much will she have to sacrifice? What will it take for the little mermaid to find her voice?
Mit udgangspunkt for at læse The Surface Breaks var ikke umiddelbart fantastisk, da jeg tidligere har opgivet en af forfatterens andre bøger - Hun bad selv om det, om en ung irsk pige der voldtages og derefter udsættes for victimblaming. Den var bare for ubehagelig at læse; der var en meget trykket stemning.

MEN - med denne smukke forside og et helt andet emne og plot, så var jeg nu stadig super spændt på denne historie. Var den god? Jaa-a. Jeg falder nok i kategorien af læsere, der var knapt så imponerede. Der har været meget hype, og der er naturligvis også mange på Goodreads der hader den for et godt ord - jeg ligger lidt midt i mellem og ved ikke rigtig.

Gaia [=Ariel], bogens hovedperson, forelsker sig hovedkuls i en ung mand, og må naturligvis igennem en gruelig masse for at få ben at gå på så hun kan komme op og finde sin elskede - og atter engang mister hun stemmen, så hun må vinde hans kærlighed på anden vis. Dette punkt er faktisk ét, jeg elsker bogen for. Det skinner tydeligt igennem at O'Neill synes denne instalove er noget fis, og snart må Gaia også selv acceptere at det måske ikke er den bedste måde at vælge sin partner for livet. Men selve dette punkt knækker lidt igen for mig, da jeg indser at der ikke er en eneste betydningsfuld mand i denne bog der ikke enten er et fjols, en tyran eller et seksuelt rovdyr.

The Surface Breaks slår stort på tromme for at være en feministisk genfortælling af Den lille havfrue, og det er den, men den er ikke særligt elegant i sin fortælling. Den kommer vidt emner som fatshaming, #metoo, stikpiller og hentydninger til Donald Trump, seksuel identitet og orientering, glasloftet, patriarkatet og meget mere, men det føles mere som én der råber højt fra en talerstol fremfor en mere subtil og nuanceret historie. Det starter godt ud, men kæmmer hurtigt over og bliver for meget - og samtidig for lidt, for du kan ikke proppe så mange emner ind i en bog og nå andet end at kradse i overfladen af dem.

Noget andet jeg kæmper lidt med er selve den verden det skal foregå i. Beskrivelsen siger "ud for den irske kyst", og nogle af de ting der snakkes om får mig til at tænke nutiden - men andre lyder mere som noget der passer ind i 1800-tallet. Er vi i en topmoderne villa eller slot? Jeg ved det helt ærligt ikke - jeg formåede aldrig at se omgivelserne ordentligt for mig.

Jeg gav oprindeligt bogen 4 stjerner, men var dybt i tvivl om hvad jeg egentlig synes om den, og jeg tror efter nogle ugers betænkningstid, at jeg nedgraderer den til 3. Jeg var underholdt, mens jeg læste, men særligt slutningen var lidt for vag, og der var for mange ting, der bare ikke rigtig fungerede for mig.


THE SURFACE BREAKS
- a reimagining of The Little Mermaid
af Louise O'Neill
ISBN13: 9781407185538
320 sider / Udgivet den 3. maj 2018

Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2018

Kommentarer

Lån løs på eReolen