Throne of Glass af Sarah J Maas

In the dark, filthy salt mines of Endovier, an eighteen-year-old girl is serving a life sentence. She is a trained assassin, the best of her kind, but she made a fatal mistake. She got caught.
Young Captain Westfall offers her a deal: her freedom in return for one huge sacrifice. Celaena must represent the prince in a to-the-death tournament—fighting the most gifted thieves and assassins in the land. Live or die, Celaena will be free. Win or lose, she is about to discover her true destiny. But will her assassin’s heart be melted?

Mine tårnhøje forventninger til bogen her, har desværre været skyld i, at jeg blev skuffet, da den ikke helt lever op til, hvad jeg havde håbet på. Det er en fin historie, men langt mere naiv i sin tilgang ind hvad, jeg havde foretrukket.

Hovedpersonen er 18 år gammel og opfører sig som en 18-årig. Og det er jo egentlig positivt. Tit opfører de sig alt for voksent - men Celaena er ligeså smålig, tåbelig og fuld af hormoner som 18-årige piger nu engang er. Problemet er bare, at det ikke hænger sammen med, at hun også skal forestille at være verdens bedste snigmorder. Jeg tror simpelthen ikke på det.

Hvad andet er, at det i mine øjne altså ikke er nok at fortælle, at nogen er opvokset med streng træning og nu er super dygtig - man skal også vise det. Og bevares, hun træner da også for at komme i form igen efter et år i en fangelejr, men jeg får aldrig noget bevis på hendes evner som snigmorder. Jeg har læst for mange andre bøger af dygtige forfattere, der beskriver og viser deres evner. Celaena vader bare rundt i pæne kjoler, læser bøger og kan ikke bestemme sig for hvem hun helst vil kysse, vagten eller prinsen. Jeg fik aldrig en reel følelse af, at den her pige kunne myrde samtlige tilstedeværende - jeg hørte hende bare gentagende gange selv sige det.

Så kort sagt. Den her bog kunne være mega fed - hvis den ikke var så forbandet YA-agtig. Giv mig i stedet en 30-årig Celaena. En hård kold morder. Ikke en tøs, der bider sig selv i læben for ikke at trampe i gulvet af ren arrigskab. Herudover så ryster jeg også på hovedet over en Captain of the Guard som er så ung og så komplet uerfaren. Igen YA!

Hele pointen af historien er så, at hun skal konkurrere mod et antal andre krigere/kriminelle for at blive Kongens Champion. Vinder hun, skal hun tjene kongen (som hun hader) i nogle år, før hun så er fri. Taber hun, er hun enten død eller vil blive sendt retur til fangelejren (hvor hun vil dø). Samtidig med, at hun løbende testes mod de andre, er der så også et monster på fri fod i slottet, der belejligt nok bliver ved med at dræbe konkurrenterne. Der er så også lige en finte med noget magi, en prinsesse og noget kærlighed til at fylde siderne ud med.

Jeg gav faktisk bogen 4 stjerner lige ved endt læsning i readathonet, for det er ganske fin underholdning. Men jo mere jeg tænker over den, jo mere jeg falder over de mange huller og problemer, jo mindre kan jeg forsvare så høj en karakter - så nu er vi endt på 3 stjerner. Den vil for meget, men opnår for lidt. Den snakker for meget og viser for lidt. Men den er stadig god... It's complicated. Jeg har dog fået lovning på at det bliver bedre i de næste bøger, så jeg har ikke opgivet serien endnu.

THRONE OF GLASS Throne of Glass #1 af Sarah J Maas ISBN13: 9781408832332 404 sider / Udgivet i 2012

Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2016