September 2019

Jeg har sagt lignende før, men september er virkelig bare fløjet forbi! Men det har også været en travl måned; der var en masse at se til på arbejde med opstart af læseklubber, der var #septemberbøger på instagram, adskillige fødselsdage og fejringer, fantasyfestival i Esbjerg, et bijob som servitrice til et sølvbryllup og besøg hos min veninde og hendes nyfødte smukke lille datter.

Jeg er så klar til efterår i oktober; jeg glæder mig til strikketrøjer, rimfrost, varm te, blade der skifter farve, halstørklæder, græskar og så videre. Så det bliver nok gråt i gråt og masser af regn.

I september blev jeg færdig med 24 bøger.
- blandt disse var der bl.a. 9 lydbøger og 10 billedbøger. 2 var på engelsk.


Længste bog: The Core - 781 sider
Længste lydbog: Månesøsteren - 20 timer 15 minutter
Korteste bog: Kom med tilbage i tiden - 22 sider
Korteste lydbog: Villads fra Valby - 1 time 20 minutter

Bedste oplevelse:
Da jeg faldt og Tatovøren fra Auschwitz er to meget -meget- forskellige bøger. Og de er begge virkelig gode i hver deres kategori.

Største skuffelse:
Jeg var ikke helt solgt på bog 2 i Magiske Børn serien: Hævnen fra Athen - men jeg havde heller ikke store nok forventninger til den til at blive skuffet.

I bagvendt læserækkefølge:
Hvis du var min - Melanie Harlow **
Kongernes konge - Wilbur Smith
Tatovøren fra Auschwitz - Heather Morris **
Pjuskebjørn og de seks hvide mus - Christopher Wormell
Miki finder hjem - Morten Dürr
Bademonsteret - Colin Boyd
Kaffe kanin vintergæk væk - Betina Birkjær
Forsvundne piger - Angela Marsons [anmeldereksemplar] **
Villads fra Valby får et brev - Anne Sofie Hammer
Villads fra Valby holder jul - Anne Sofie Hammer **
Månesøsteren - Lucinda Riley **
Villads fra Valby i 0.V - Anne Sofie Hammer **
Barren - Peter V Brett *
The Core - Peter V. Brett *
Amelia Earhart - Mª Isabel Sánchez Vegara
Hvad sker der om natten? - Laura Cowan
Simone de Beauvoir - Mª Isabel Sánchez Vegara
Knuds store bagedag - David Melling
Da jeg faldt - Melanie Harlow
Villads fra Valby - Anne Sofie Hammer **
Det rene guld - Karin Slaughter & Lee Child [anmeldereksemplar] **
Hævnen fra Athen - Lasse & Martin Lyngbo **
Bogen der manglede en læser - Carolina Rabei
Kom med tilbage i historien - Timothy Knapman

* På engelsk
** Lydbog

Kommentarer

Lån løs på eReolen