The Core af Peter V Brett
[ Bogen er købt online. ]
For time out of mind, bloodthirsty demons have stalked the night, culling the human race to scattered remnants dependent on half-forgotten magics to protect them. Then two heroes arose—men as close as brothers, yet divided by bitter betrayal. Arlen Bales became known as the Warded Man, tattooed head to toe with powerful magic symbols that enable him to fight demons in hand-to-hand combat—and emerge victorious. Jardir, armed with magically warded weapons, called himself the Deliverer, a figure prophesied to unite humanity and lead them to triumph in Sharak Ka—the final war against demonkind.
Jeg har været vild med Demon Cycle serien i mange år. Jeg har læst og genlæst første bog i serien mange gange, siden jeg læste den for første gang i 2010; hver gang der kom en ny bog i serien, startede jeg forfra igen. Men da jeg startede på The Core i december 2017 mistede jeg alligevel pusten. Jeg læste ca to tredjedele på et par måneder, læste et par sider hist og her i løbet af resten af 2018, og læste så ultimativt de sidste 250 sider på 3 dage i september 2019, da jeg VILLE være færdig med bogen inden jeg mødte forfatteren på FantasyFestivalen i Esbjerg.
Men hvorfor gik det så så trægt med at læse denne længeventede kæmpe finale af en bog? Jeg tror jeg tabte gejsten fordi den er så omfattende - for mens bøgerne i serien langsomt er blevet mere og mere komplekse, så går The Core all-in. Der er en stor håndfuld personer, man ser historien igennem og følger, og verden er i krig. De er i krig med hinanden og med dæmonerne - det er alle mod alle. Det er ultimativt en virkelig god bog - om jeg bare startede den på det helt forkerte tidspunkt, skal jeg ikke kunne sige. Den fangede mig bare ikke som forventet, og jeg blev for god til at lægge den fra mig.
Jeg vil ikke sige så meget om selve historien andet end at dette som sagt er finalen. The Big Showdown. Nu må det hele briste eller bære. Menneskeheden må se at tage sig sammen, hvis de ønsker at overleve. Historien er kulimnationen på alt hvad der er sket i løbet af særligt de sidste 2-3 bøger, hvor krigen har raseret landene og flere og flere personer er blevet sendt ned af den vej, som de nu befinder sig på her i femte bog. Mange vi kender som mindre personer i de tidligere bøger kommer nu op og stå i front, mens de må kæmpe for livet rundt omkring i verdenen, mens vores kernegruppe af helte er splittet og forsøger at besejre det onde, én gang for alle.
På trods af at jeg var lang tid om bogen, så er jeg så glad for at jeg endelig fik den læst færdig. Som jeg også sagde til Brett, da jeg mødte ham - den var alt hvad jeg havde håbet på, men slet ikke hvad jeg havde forestillet mig.
THE CORE The Demon Cycle #5 af Peter V Brett ISBN13: 9780345531506 781 sider / Udgivet i 2017 |
Kommentarer
Send en kommentar