Den farveløse Tsukuru Tazakis pilgrimsår af Haruki Murakami

Tsukuru Tazaki og hans fire venner er uadskillelige gennem gymnasietiden. De tre drenge og to piger udgør den perfekte gruppe og vil altid høre sammen – forestiller de sig. Men kort tid efter gymnasiet slår de fire venner hånden af ham. Noget er sket, men ingen af dem vil fortælle ham , hvad det er.
Seksten år senere fortæller Tsukuru sin veninde Sara om den skygge, vennernes afvisning har kastet over hans liv. Hun foreslår, at han opsøger de gamle venner og opklarer det mysterium, som har hjemsøgt ham siden dengang. Kun på den måde kan han ifølge hende forsone sig med sin fortid og åbne sig for en ny fremtid.
Murakami tager i sin nye roman livtag med spørgsmål omkring identitet, kærlighed og venskab. Tsukuru har altid følt sig tom og farveløs i forhold til sine farvestrålende venner Ao, Aka, Shiro og Kuro, men efter mødet med Sara begynder han at forstå, at han selv har farver. Og ved gensynet med sine gamle venner indser han, at han gennem sin ungdom misforstod afgørende ting i sine relationer til andre mennesker.

Jeg anede ikke hvad jeg skulle forvente da jeg gik i gang med Murakamis Den farveløse Tsukuru Tazakis pilgrimsår. Min eneste tidligere erfaring med japansk litteratur var Battle Royale, som absolut ikke var vellykket oversat til europæisk litteraturstil, men jeg vidste fra biblioteket at Murakami er ret populær, så læselig måtte hans bøger jo være.

Og det var den her så absolut. Jeg fortærede den på en enkelt aften ude af stand tilat lægge den fra mig fordi den slet og ret bare var utrolig letlæselig og til at gå til. Historien er i sig selv ikke nogen hæsblæsende pageturner, men det er en interessant historie om menneskets problematikker hvad angår livet, identitet og relationer. Det eneste minus ved oversættelsen som jeg kan finde er det manglende link imellem den del af titlen, der indeholder ordet pilgrimsår. Der nævnes flere gange et stykke klassisk musik med netop den titel, men det er ikke det stykke musik, der lægges vægt på i historien, og jeg syntes aldrig der er noget åbenlyst link imellem det og så Tsukurus rejse - for jo han drager afsted efter sandheden og forklaringer, men det tager ham jo ikke et år, og... måske jeg bare er for pernitten.

Bogen er velskrevet og personerne forståelige. Vi følger Tsukuru Tazaki (eller, egentlig er hans navn Tazaki Tsukuru, da japanerne sætter efternavn før fornavn), der efter mere end 30 år endelig tager sig sammen til at finde ud hvad der egenlig skete den gang for længe siden, da hans venner brød med ham, og hold da op en historie, der kommer frem. Vi får også historien om, hvad der er foregået i hans liv i mellemtiden, og hvordan han har udviklet sig - og det er langt fra altsammen ligetil.

Mit problem med bogen her er Tsukuru's kærlighedsforhold til Sara, og de motiver, der driver dem begge. Jeg forstår ikke hvad hun tænker, og jeg forstår ikke helt hvad, bogen egentligt slutter med. Det bliver måske lidt for løst, lidt for eftertænksomt. I ved, den slags åbne tanker, der lægger op til at læseren er klog nok til at drage nogle store konklusioner om livet, men som jeg altid er lidt for gumpetung til at fange. Den slags.

Men med det sagt, så nød jeg stadig bogen. Jeg syntes det var super spændende at prøve noget anderledes og få en anden synsvinkel på livet. Jeg har efterfølgende købt Norwegian Wood af Murakami og glæder mig til at læse mere af ham.

DEN FARVELØSE TSUKURU TAZAKIS PILGRIMSÅR af Haruki Murakami ISBN13: 9788771293616 302 pages / Udgivet den 10. Oktober 2014 Originaltitel: Shikisai o motanai Tazaki Tsukuru to, kare no junrei no toshi

Review by Iben Jakobsen, BoB, 2014