Uro af Jesper Stein
En mand findes myrdet på Assistens Kirkegård natten efter rydningen af Ungdomshuset på Nørrebro i 2007 – en aktion, der medførte de værste gadekampe mellem politi og demonstranter i nyere tid. Den døde er iført sort elefanthue og combatstøvler, hvilket straks kaster mistanken mod politiet, der har haft kirkegården under skarp bevogtning, mens urolighederne har stået på: Skal gerningsmanden findes blandt betjente, der i kampens hede er gået for vidt? Eller har nogen forsøgt at lægge et røgslør ud? Den unge autonome Piver kommer i besiddelse af en videooptagelse, der viser, hvad der i virkeligheden skete på kirkegården den nat, men da det går op for ham, at adskillige mennesker ønsker at få fingre i filmen, flygter han over hals og hoved. Vicepolitikommissær Axel Steen – fraskilt far med kærlighedsproblemer, et stigende forbrug af hash og udtalt dødsangst – sættes til at lede efterforskningen, der kommer til at trække tråde fra Balkans narkogangstere til bandemiljøet på Blågårds Plads og elitestrømerne i PET-bunkeren i Søborg.
Jeg havde virkeligt mine kampe med Uro. På den ene side er den velskrevet og god, men på den anden side indeholder den nogle synspunkter og nogle personligheder jeg bare slet ikke kan med. Axel er tit irriterende nok i sig selv, men de autonome og deres ... holdninger var mildest talt nogle gange nok til at jeg sad og tænkte "nu slukker jeg. Ej nu slukker jeg altså for den." Det er måske snæversynet, men jeg gider ikke sidde og lægge øre til deres ævl og med en lydbog er man jo tvangsindlagt til at høre hvert et ord. Man kan ikke skimme sig forbi de enerhverende passager. Heldigvis havde min mor også læst bogen og kunne gang på gang berolige mig med at hinte at nu var den og den plotting snart overstået.
Axel er lidt af en røv. Han er slet ikke som den gode betjent oftest er. Han viser skyggesiderne af det danske politi og formår alligevel stadig at være den gode - og jeg sad med fornemmelsen af, at Steins portræt er ægte og realistisk. Jeg havde naturligvis foretrukket, at alle politimænd var de mest hæderlige og retfærdige mennesker på jorden, men der findes, akkurat som i alle andre professioner, alle slags typer.
(Jeg skal i øvrigt lige hilse at sige, at når man er en bondetøs, er det skræmmende at høre denne bog samtidig med at man tager til Bogforum i København. København er jo skidefarlig og fuld af psykopater tydeligvis!)
Selvom plottet overordnet er godt og virkeligt tæt flettet ind i virkelige begivenheder fra urolighederne ved Ungdomshuset på Jagtvej 69 i 2007, så syntes jeg også til tider det blev lidt rodet og der var lidt for mange mini-historier, der skulle flettes ind i hovedhistorien. Specielt hele PET overvågnings subplottet syntes jeg blev for langtrukkent. Det har selvfølgelig relevans, men jeg syntes det gav mere støj end noget andet.
Alt i alt er det ikke den bedste krimi jeg har læst, men den får bonus point for at være så virkelighedstro, og jeg er absolut ikke færdig med at læse om Axel Steen. Jeg var så heldig at gafle bog nr. 2 Bye Bye Blackbird, da Riidr gav e-bogen ud gratis i en af de første juledage. Bog nr. 3 i serien om Axel hedder Akrash og udkom i sommeren 2014.
| URO Axel Steen #1 af Jesper Stein Indtalt af Peter Carstens ISBN13: 9788740009835 Lydbog: 13 timer, 12 minutter / Udgivet i 2012 |
|
Kommentarer
Send en kommentar