Nordisk Mytologi af Neil Gaiman
[ Bogen er hørt som lydbog hos Mofibo,
det fysiske eksemplar er fra biblioteket. ]
det fysiske eksemplar er fra biblioteket. ]
Bogen indeholder en introduktion af en introduktion af guderne, skabelseshistorien, en forklaring om Yggdrasil og de ni verdener, historien om Mimers hoved og Odins øje, historien om gudernes skatte, historien om bygmesteren, historien om Lokes børn, historien om Frejas bryllup, historien om skjaldemøden, historien om Thor, Loke og Tjalfes rejse til Udgårdslokes hal, historien om de gyldne æbler, historien om Gerd og Frej, historiem om Thor og Hymers fisketur, historien om Balders død, historien om Lokes straf og til slut, historien om Ragnarok, efterfulgt af en omfattende ordforklaring.
Jeg var nogenting skeptisk overfor bogen her, hvilket også er grunden til at det har taget mig så længe at gå i gang med den. Jeg er opflasket med nordisk mytologi. Jeg var som barn vildt fascineret af oldtidens religioner og jeg har naturligvis også læst de gamle Valhalla tegneserier adskillige gange.
Og nu kommer der så denne... englænder og skal fortælle mine gamle historier. Og come on, når man ser hvordan Marvel har mishandlet mytologien i tegneserierne om Thor, så synes jeg, det er berettiget at være på vagt. Og hvis du går ind på goodreads og læser kommentarerne om bogen her, vil du som jeg også kunne finde mange tåkrummende guldklumper som; "Er det her en fortsættelse til American Gods?" og "Loke opfører sig bare slet ikke sådan i filmene." Og så er der dem, der tror det hele er noget Gaiman har fundet på - der simpelthen ikke fatter, det er ægte gammel religion.
Men skidt med dem, her er hvad jeg har at sige: Nordisk mytologi er en fin og ganske troværdig skildring af myterne. De er genfortalt, men ikke gendigtet. Sifs hår er lavet af guld. Odin er en gammel luskebuks. Thor er et lidt af et fjols med hang til at myrde. Alt er som det skal være.
For mig tilføjer den intet nyt. (Hvilket jeg er glad for!) Men den var en hyggelig genopfriskning. Og den vil kunne læses af kommende generationer, der skal lære om vores vikingeaner, uden at de mister noget (selvom jeg stadig hellere vil give dem Valhalla ;) Det jeg nok egentlig synes bedst om ved bogen her, at at den har givet mange amerikanere og englændere (og alle andre fra hele verden) en bedre viden om den nordiske mytologi. En langt mere sandværdig udgave end den de i hvert fald finder i tegneserierne. Hurra for udbredelse af facts!
NORDISK MYTOLOGI af Neil Gaiman ISBN13: 9788771469110 Lydbog, 6t 20m / Udgivet den 14/11 2017 Original titel: Norse Mythology [2017] |
Kommentarer
Send en kommentar