Harry Potter og den positive effekt

Det er lidt gamle nyheder efterhånden, men forskning fra 2014 viser, at Harry Potter gør dig til et bedre menneske.

Et studie i Journal of Applied Social Psycology viser, at børn, som læser Harry Potter bøgerne og identificerer sig med hovedpersonen, i høj grad bliver mere tolerante og positivt ændrer deres opfattelse af udsatte grupper i samfundet, såsom indvandrere, homoseksuelle og flygtninge.

Er det ikke en rar tanke? En bog som specielt mange amerikanere har været efter og vil have bandlyst, fordi den "opfordrer til djævledyrkelse", er faktisk en bog, der kan lære fremtidens generationer at have mere forståelse og venlighed overfor alle - inklusive de som ikke er helt som dem selv.

JK Rowling formår at gøre det tydeligt for hendes unge læsere, hvad der er gode og hvad der er mindre gode kvaliteter i et menneske. Harrys mod, Hermiones viden, Rons loyalitet og deres fælles venskab er alle sammen ting man ser op til og stræber efter selv at få del i. Neville der finder sig selv og viser, at man også skal sige nej til sine venner nogen gange. Luna der gør det helt legitimt at være helt sin egen. Og Draco - skurken vi elsker at hade - men som vi i bog 6 og 7 også opdager er så meget mere end bare en arrogant "ond" dreng. Han er fanget i sin rolle, indtil han får en hjælpende hånd til at bryde ud. Listen kunne blive ved. Hver og én af de mange store personligheder i bogen er noget helt særligt og samtlige repræsenterer et menneskeligt aspekt, der i bøgerne belyses og indirekte lærer læserne, unge som gamle, om hvordan vi skal behandle hinanden. Se bare Remus, der som varulv behandles frygteligt af "almindelige" troldmænd (a la den måde AIDS/HIV smittede skyes væk fra eller den måde homoseksuelle stadig diskrimineres imod nogen steder) - men trioen (og resten af skolen) ser ham som den han er - en fantastisk lærer og god mand - og den lektie tager læserne til sig.

-----     -----     -----

Nu jeg lige er ved Harry Potter.. hold fast hvor ramte det bare hårdt, da jeg hørte Alan Rickman var død. Manden var en fænomenal skuespiller med en stemme, der kunne smelte en sten. Jeg ved godt han naturligvis var så meget mere end hans rolle som Severus Snape, men det var jo alligevel den rolle, hvori jeg kendte ham bedst, og jeg blev bare helt lammet, da jeg så det første RIP på twitter. Jeg håbede et splitsekund det var et hoax, men den var desværre god nok. Jeg havde kort tid forinden fnyst af de mange Bowie fans der var knuste over hans død, og nu sad jeg pludselig selv som frosset på min arbejdsplads med blanke øjne og en hjerne der gik i tomgang.