Joy

Joy is the story of the title character, who rose to become founder and matriarch of a powerful family business dynasty.

Premiere 25. December 2015 -- 124 m

Medvirkende: Jennifer Lawrence med Robert De Niro, Bradley Cooper, Edgar Ramirez, Isabella Rossellini, Diane Ladd, og Virginia Madsen.
 ---


Søde Maj Britt ringede søndag efter jul og gav mig en røffel for ikke at svare mine beskeder - ville jeg med i biografen?? Joy stod på programmet. Svaret var naturligvis ja :)

Joy er den vilde sande historie om Joy Mangano og hendes italiensk-amerikanske familie der spænder 4 generationer. Joy er nærmest en amerikansk legende - hun opfandt i 1990 The Miracle Mop og stiftede sidenhen et forretnings dynasty. Hendes historie er dog langt fra lige ud af landevejen eller en dans på roser. Hun skulle så grueligt meget igennem; Forræderi, bedrag, skinsyge, smerte og tårer.

Joy er en intens film, der portrætterer rigtige mennesker i rigtige situationer, og Jennifer Lawrence spiller sindsygt godt. Det gør alle de andre såmænd også, men hun bærer filmen. Hun er filmen. Mens man har lyst til at kramme hende og huje af glæde, når det går hende godt, er hendes familie særdeles øretæveindbydende, frygtelige mennesker!

Filmen er instrueret af David O Russell - manden der også sammen med Jennifer Lawrence og Bradley Cooper står bag Silver Linings Playbook, der indbragte JL hendes første Oscar, og American Hustle. Joy er nomineret til en Oscar for bedste film og Jennifer er nomineret til en Golden Globe for bedste skuespillerinde. Joy er på visse punkter lige så mærkelig som SLP. Begge er gode film, men bærer tydelige præg af instruktørens særprægede stil og flow. American Hustle snakker vi ikke om.

Alt i alt er Joy en virkelig fin film, der så absolut er værd at se - men vælg nøje hvem du ser den med. De actionglade typer vil hurtigt komme til at kede sig, men den er ideel til en tøsetur!

Kommentarer

  1. Oscar-nomineringerne er da ikke kommet ud endnu, ikke før 14. januar? :)
    Men jo, den bliver nok helt sikkert nomineret som bedste film, og glæder mig meget til at se den! I <3 JLaw

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har da helt ret, nu jeg kigger nærmere. Må have læst fejl, da jeg researchede :) Jeg tror nu også den ender med en nominering, den er noget helt specielt og hun gør det sindsygt godt, under hende gerne endnu en oscar for bedste skuespillerinde.

      Slet

Send en kommentar

Lån løs på eReolen