Portalen til afgrunden af Chad Corrie

Efter næsten otte århundreder forsøger den sidste af de magtbegærlige troldmandskonger at vende tilbage til Tralodren ... 
Gladiatoren har solgt sin sjæl for hævn. Ridderen er religiøs fanatiker. Dværgen tænker kun på at genvinde sin ære. Troldkvinden er mere bogorm end godt er. Alle er de blevet hyret af en blind seer til at hente en skjult skat i en fjern jungle. Hurtigt ind. Hurtigt ud. En nem opgave ... tror de i hvert fald. I stedet kommer de ud på et farligt eventyr, fuldt af blodtørstige fjender og mørke kræfter der truer både dem selv og deres verden med udslettelse ...

Portalen til afgrunden er er virkelig oldschool fantasy a la DragonLance og rollespil. Indledningen var meget lang, men min interesse blev alligevel fanget. Historien er grundlæggende ganske fin, men det fungerer ikke rigtig, og jeg syntes det blev lidt for let... Var den 30 år gammel, kunne jeg sikkert tilgive den mange af dens fejl og mangler, men for en moderne bog er det bare ikke godt nok. Vi er blevet vant til mere. Fantasy har udviklet sig, og bogen her med dens figurer og rollespilshistorie halter bagud.

Jeg fandt persongalleriet meget stereotypisk. Der er den gnavne dværg, den vise præst, den arrogante fordomsfulde ridder, den tapre kriger, den "snu" troldmand, osv osv. Man kommer aldrig under huden på nogen af dem, og jeg syntes, det er utrolig ærgerligt, det hele bliver så overfladisk - de er endimensionelle i deres ønsker og behov og mangler dybde. Også verdensopbygningen lider af samme problemer - vi introduceres undervejs til utallige landes kulturer og regeringer, men får aldrig yderligere viden om dem. Ridderordenen er fuld af hovne mænd, halvdelen af elverne er nogle ondskabsfulde slavepiskere, og den anden halvdel er godheden selv. Og så er der alle guderne, som vi også kun får minimal information om. Det føles mangelfuldt, og jeg bundærgrer mig, for jeg ville så gerne, det skulle være godt. I stedet minder det bare om en baghistorie til et computerspil inklusive samtlige klicheer om kranier, hobgobliner, magiske formularer og store armbevægelser.

Som enhver fantasy bog med respekt for sig selv, har Portalen til afgrunden naturligvis et kort. Jeg er som bekendt ret glad for kort i bøger, men det er her så minimalistisk, at det stort set er ubrugeligt. Det virker som om nogen har tegnet et fint kort - og so zoomet 100 gange ud.

Hvis du spørger mig om en anbefaling indenfor denne genre  med gammeldags action-adventure fantasy, elvere, troldmænd og dværge, så vil jeg nok hellere pege dig i retning DragonLance serien af Margaret Weis og Tracy Hickman. Det er den serie, jeg opvoksede med tæt ved mit hjerte, og selvom den heller ikke er fejlfri, så er den noget helt særligt herligt og meget grundigt udviklet. Men måske jeg er for hård i min dom over den her bog. Måske et lidt yngre publikum vil finde den lige i øjet, akkurat som jeg i mine yngre dage faldt pladask for Tanis og Raistlin og resten af flokken. Og måske den næste bog i serien gør mine observationer til skamme - det vil tiden vise.

PORTALEN TIL AFGRUNDEN Return of the Wizard King #1 af Chad Corrie ISBN13: 9788758822013 (lydbog) 13t, 39m - 472 sider / Udgivet i oktober 2015 Original titel: Return of the Wizard King [2014] Anmeldereksemplar fra forlaget.

Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2016