Harry Potter and the Cursed Child
The eighth story. Nineteen years later.
Men lad os holde os til det helt basale. Jeg syntes helt ærligt, det her er en god bog - eller rettere et godt skuespils manuskript. Det var en historie, jeg ikke havde set komme, der var spænding og drama, og jeg var helt og aldeles opslugt undervejs. Skrivestilen er god, og nogle dele af plottet er helt perfekte, mens andre føltes mere som fanfiktion. Men jeg er en håbløs sucker for nostalgi og er glad alligevel. Jeg har aldrig haft behov for at gennemanalysere Harry Potter universet og tager også denne bog for ren og skær underholdning. Min anmeldelse her er 100% spoilerfri, men Michelle har skrevet en rigtig god anmeldelse, hvor hun sætter ord på et par ting i plottet, jeg heller ikke var helt tilfreds med.
Jeg håber en dag at kunne tage til London og se skuespillet. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det vil være en stor oplevelse. Men indtil da, vil jeg huske de dage i London på forskellige restauranter og caféer hvor jeg endnu en gang fordybede mig i et magisk univers, der trods sine fejl og mangler var en fryd at vende tilbage til.
Det, der ærgrer mig nu, er hvordan manuskriptet er blevet udråbt til den 8. bog. Det er også, hvordan Pottermore og Rowling kontinuerligt kværner mere HP relateret materiale ud, og ting som mange aldrig har hørt om pludselig er canon. Hvis man har læst de oprindelige 7 bøger, burde det være nok - men på grund af internettet og fankulturen er det umuligt at få lov at have sine minder i fred. Ikke nok med skuespillet her (hvor en film allerede er begyndt at rygtes) så er der også de adskillige Magical Beasts and where to find them film, der kommer til at dominere biograferne omkring juletid de næste 5(!!??) år. Nogle fans er glade og vil gerne have mere, mens andre bare har fået nok - og sidstnævnte er godt på vej til at blive så træt af alt det nye, at man risikerer deres minder forpestes. Og det er ærgerligt.
HARRY POTTER AND THE CURSED CHILD Parts One and Two - Special Rehearsal Edition Script af JK Rowling, John Tiffany og Jack Thorne ISBN13: 9780751565355 343 sider / Udgivet den 31. juli 2016 |
Ja.... Hvad kan man bare sige, andet end ja....
SvarSletIt's a money-making machine, og den kører på skinner uden at holde synderligt mange stop.
Jeg har nu ikke noget imod de nye ting, som f.eks. Magical Beasts and Where to Find Them. Jeg havde lidt imod denne (The Cursed Child), netop fordi jeg føler at Harry Potter-historien er slut. At vi får lov at opleve universet igen, er jeg meget stor fan af! Det at man har valgt, at lave en film, med en masse magiske væsner, som er taget fra HP-universet, uden at involvere HP selv (som jeg også er godt træt af, så det betyder naturligvis noget for min mening her), synes jeg er en god måde netop at undgå at malke historien, som jeg føler man har gjort med det forbandede barn. Samtidig har jeg ikke noget imod, at man bruger HP til at sælge filmen, for det er jo netop det publikum man skal have fat i: Dem, der forelskede sig i HP-universet!
SvarSletHavde det været en anden forfatter, der havde skrevet bogen, var filmen jo blot blevet solgt med noget á la "elskede du HP, vil du elske denne!".
Men jeg kan godt følge dig i forhold til det her med "den ottende historie". Det er for meget. Hvordan kan man være en biperson i sin egen historie? Eller - det kan man selvfølgelig godt, men ikke når der er skrevet syv bøger om en, på en hel anden måde. Så lige med denne fortælling er jeg enig i, at det har været overgjort. Ja, den har sine morsomme øjeblikke, og ja den har sine nostalgiske øjeblikke. Og at jeg ikke er fan af den, betyder jo absolut ikke, at det er en dårlig historie. Men jeg synes nu alligevel, den er blevet omtalt som endnu et Harry Potter-mesterværk, hvilket jeg altså ikke synes, det er.