Alfabethuset af Jussi Adler-Olsen

Under 2. Verdenskrig bliver to engelske piloter, James og Bryan, skudt ned over Tyskland. Det lykkes dem at undslippe ombord på et lazaret-tog reserveret højtstående SS-folk, der har mistet forstanden på grund af de barske oplevelser på østfronten. De to piloter havner på Alfabethuset, et sindssygehospital der ligger langt bag frontlinjerne. Deres eneste redning er at simulere sindssyge. Men kan man det uden at blive det? Og er James og Bryan de eneste, der simulerer?

Alfabethuset bygger på et spændende præmisse - simulanter på et tysk lazaret, der faker psykiske lidelser for at slippe for aktiv tjeneste under 2. verdenskrig.
I bogen følger vi de to engelske flyverpiloter James og Bryan, der under en rekognosceringsmission skydes ned bag tyskernes linjer og må skjule sig blandt komatøse patienter på et lazaret-tog, indtil de kan se deres snit til at slippe væk igen - men netop det skal komme til at tage noget længere end nogen af dem havde forestillet sig.

Adskilt og uden mulighed for at kommunikere med hinanden bliver de medicineret og udsat for elektro-chok behandling, mens de hver især ser tiden langsomt snegle sig afsted uden de kan gøre noget som helst uden at risikere at blive opdaget og skudt.
Jeg fandt denne del af bogen nogenting langtrukken, hvor de i månedsvis bare ligger. Selve ideen i det er spændende, men jeg syntes, det blev for ensporet, og de onde for endimensionale.

Senere, hvor Bryan er i fokus efter krigen og plottet (endelig) optrappes, var noget mere kvikt og medrivende, men jeg manglede stadig noget mere gods i det, og her blev de onde endnu mere simple. Jeg vil ikke sige så meget ad hensyn til spoilers, men jeg fandt slutningen lidt for nem, og selvom det da var en fin nok bog, så blev det aldrig en, der fik mig op at ringe.

ALFABETHUSET af Jussi Adler-Olsen ISBN13: 9788777142604 393 sider / Udgivet i 1997

Review by Iben Jakobsen, BoB, 2015

P.S. bare rolig, pillerne på billederne er HUSK kapsler og D vitaminer (der i øvrigt alle viste sig at være flere år for gamle, fordi jeg er en skovl til at huske at tage dem)