Freddy og Monstrene af Dennis Jürgensen
For nylig er jeg gået lidt i barndom. Ved lidt et tilfælde faldt jeg på Mofibo over første bog i hvad der nærmest er kult-barndom - Balladen om den forsvundne mumie af Dennis Jürgensen. Den er kun få timer lang som lydbog, og da jeg var færdig med den efter en lang gåtur, gik jeg direkte i gang med den næste, og før jeg vidste af det, havde jeg hørt alle 5 bøger og bonusbogen Snevampyren.
Balladen om den forsvundne mumie (2t 21m) - Mummy er blevet væk i storbyen og de andre monstre beder den 11-årige dreng Freddy om hjælp til at finde ham.
Brædder til Draculas kiste (2t 25m) - Draculas kiste er blevet ædt af termitter og uden den vil han dø! En ny kan kun bygges af et sjældent træ, der kun gror på Mallorca. Gæt hvor Freddy er på vej hen på ferie...
Bøvsedragens hemmelighed (3t 15m) - Freddy skulle have været på lejrskole i efterårsferien, men bøvsedragen Nitan skal til Kina og mødes med sine artsfæller - og Freddy og monstrene skal da med!
Blodspor i Transsylvanien (2t 3m) - Dracula er på vej til at gå i glemmebogen og for at forhindre det skaber Freddy og monstrene uhygge i hans hjemland Transsylvanien, dog ikke helt uden problemer.
Bøvl med bandagerne (2t 40m) - Mummy's bandager er gået helt i opløsning, og nye kan kun fåes i Keops pyramidens indre. Det er ikke en helt ufarlig tur til Egypten for flokken.
Snevampyren (28m) - Freddys juleønske går i opfyldelse, men i lidt for uhyggelig udgave, heldigvis fik han nogle ret nyttige julegaver at bekæmpe den dødsensfarlige snevampyr med.
Første bog oplæses af Paul Hüttel og det er rigtig godt. Bog 2 og 3 oplæses begge af Svend Rossen, og det er det rene radiospil. Der er lydeffekter og stemningsmusik, og det er efter nutidens standarder absolut ikke politisk korrekt, men det er 80'er herligt. Bog 4 oplæses af Claus Ryskær, der skruer lidt ned for blusset igen, men også han lægger rigtigt gode stemmer til. Bog 5 og bonusbogen oplæses af Torben Sekov jeg kender som en fænomenal oplæser, men han kommer næsten lidt til kort her, for han er måske lidt for alvorlig og seriøs, hvor de andre har en fest. Det er dog stadig rigtig godt :)
Jeg husker at have læst den første bog som barn, men enten svigter min hukommelse mig eller også fik jeg aldrig læst resten af serien. Lige gyldigt hvad, så var det i hvert fald et fantastisk gensyn med barndommens glæder. Jeg tror aldrig, de bøger går af mode.

Hvor lyder det hyggeligt med de lydbøger. Dem må jeg huske til næste Read-a-Thon, hvis de stadig er tilgængelige til den tid. De er så korte, at det jo ville være oplagt at lytte til dem til sådan et event — og så har jeg bare ingen erindring om, hvad der sker i nogle af dem, selvom jeg er ret sikker på at have læst dem for meget længe siden.
SvarSletDe kan i hvert varmt anbefales som lydbøger, det er noget af det hyggeligste jeg længe har hørt :)
SletÅh, Freddy og Monstrene <3 Jeg knuselsker simpelthen hele Freddy-serien, og tror aldrig jeg finder nogen bøger, der kommer til at betyde ligeså meget for mig, som de gør. De er virkelig på alle måde indbegrebet af mig og min læsning, og jeg nyder så meget, når der er andre, der også får øjnene op for dem. Især når det er voksne. De er jo nok mest for børn, men jeg synes virkelig også, de sagtens kan nydes af voksene - efter min mening er de i hvert fald stadig virkelig sjove :)
SvarSletDe kan absolut nydes af såvel børn som voksne :) det er så rart med sådanne evergreens ;)
Slet