Boglige tømmermænd
Fornylig har jeg afsluttet to helt fantastiske bøger. Den ultranørdede lydbog Ready Player One af Ernest Cline, der tog mig med storm (anmeldelse kommer snarest), og den nyudgivne romantiske ungdomsroman ANNA og det franske kys af Stephanie Perkins, der efterlod mig svævende på en lyserød sky.
Siden de to har jeg haft meget svært ved at komme videre. Jeg lytter stadig til 5. bog af Game of Thrones på engelsk, når jeg kører bil, og jeg elsker den, men jeg har haft meget svært ved at komme videre generelt og komme i gang med noget nyt. Jeg er begyndt at læse Peter V Brett's nyudgivne The Skull Throne (Demon Cycle #4), og selvom jeg ikke er i tvivl om, at det også er en fantastisk bog, så er den så anderledes i tone og stil, at jeg har svært ved at rigtig binde mig til den efter at have fordybet mig så meget i de to andre.
Jeg har kort sagt, tømmermænd. Boginduceret ganske vist but none the less. Jeg har været helt oppe og ringe i en rus af ør lykke over et par fabelagtige velfortalte historier, og nu runger mit hoved. Lige umiddelbart kunne jeg slet ikke starte på en ny bog efter de to andre af frygt for, at intet ville kunne måle sig med dem så hurtigt efter, og nu da jeg endelig er i gang med at læse igen, går det trægt.
Det er lidt skræmmende, hvor meget en bog kan have indflydelse på en selv længe efter man har læst den. God eller dårlig, tankevækkende, gruopvækkende, romantisk eller hjertebankende farlig. Nogle bøger gør større indtryk end andre - og nogle bliver hos os længere.
Siden de to har jeg haft meget svært ved at komme videre. Jeg lytter stadig til 5. bog af Game of Thrones på engelsk, når jeg kører bil, og jeg elsker den, men jeg har haft meget svært ved at komme videre generelt og komme i gang med noget nyt. Jeg er begyndt at læse Peter V Brett's nyudgivne The Skull Throne (Demon Cycle #4), og selvom jeg ikke er i tvivl om, at det også er en fantastisk bog, så er den så anderledes i tone og stil, at jeg har svært ved at rigtig binde mig til den efter at have fordybet mig så meget i de to andre.
Jeg har kort sagt, tømmermænd. Boginduceret ganske vist but none the less. Jeg har været helt oppe og ringe i en rus af ør lykke over et par fabelagtige velfortalte historier, og nu runger mit hoved. Lige umiddelbart kunne jeg slet ikke starte på en ny bog efter de to andre af frygt for, at intet ville kunne måle sig med dem så hurtigt efter, og nu da jeg endelig er i gang med at læse igen, går det trægt.
Det er lidt skræmmende, hvor meget en bog kan have indflydelse på en selv længe efter man har læst den. God eller dårlig, tankevækkende, gruopvækkende, romantisk eller hjertebankende farlig. Nogle bøger gør større indtryk end andre - og nogle bliver hos os længere.
Har du en bog, der tog pusten fra dig? Eller gjorde det svært at komme videre med en anden?
Jeg har det selv lidt på samme måde. Har for nylig endelig fået læst 'I Capture the Castle' og var helt tryllebundet af den. Men nu hvor den er slut, føler jeg mig lidt fortabt og ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv.
SvarSletÅh den vil jeg også gerne have læst på et tidspunkt :) Ja man føler sig helt på herrens mark!
SletJeg er glad for, at ANNA ramte så rent hos dig. Den er så sød <3
SvarSletOg ja. Jeg kender det godt. Man bliver efterladt helt tom og mundlam. Akkurat sådan havde jeg det med 'The Ocean at the End of the Lane'. Helt målløs.
Jeg har også prøvet det et par gange, det er en virkelig speciel følelse, at man har fortabt sig så meget i en bog, at det bare er svært at "komme videre". Jeg har mest oplevet det i forbindelse med f.eks. Harry Potter.
SvarSletForresten - jeg elsker din fine kanin, den er så yndig og sød!