De døde vågner af Line Kyed Knudsen
Alting bryder sammen, da en mystisk og dødelig epidemi breder sig med lynets hast. Tilbage står Emily. Det er hendes 18 års fødselsdag, men der er ingen at fejre den med. Hendes familie og venner er døde og den smukke, drømmende Anthony, som betyder så meget for hende, er forsvundet. Emily må finde ud af, om hun er den eneste, der har overlevet, og hvorfor. Men sandheden er langt mere uhyggelig, end hun aner ...
De døde vågner er første bind i Line Kyed Knudsens horrorserie om pigen Emily. Det er en zombie bog, hvor Emily og få andre jævnaldrende pludselig er de eneste overlevende - og de er omgivet af døde, der en efter en vågner på ny.
Det er ret Walking Dead-agtigt og vældig fint, hvis man er til zombier. Bogen er meget hurtiglæst og svær at lægge fra sig. Historien udvikler sig konstant; med en hær af sultne zombier i hælene er der ikke tid til lange samtaler og navlepilleri, og i bedste Walking Dead stil er ingen tilsyneladende fredet, så man ved aldrig hvem der bliver næste offer. Hovedpersonen Emily er behagelig fornuftig. Selvfølgelig panikker hun (hvem ville ikke det?) men hun tager sig også sammen og kæmper. Hun har ikke brug for at andre/mænd skal kæmpe for hende, hun er klar til at kæmpe side om side med dem. Herudover er det pænt heldigt, hun drømmer om at blive læge og allerede har læst lidt på lektien, så hendes kammerater ikke er fuldstændig fucked, når de får skrammer.
Min apati overfor utallige jorden-går-under/zombie-seriers-uendelige-længder afholder mig fra et egentligt ønske om at læse videre - Det kan jo alligevel aldrig slutte godt på en troværdig måde, hvis alle er i forrådnelse. Det kunne nu sagtens tænke sig bog nr. 2 (når den engang kommer) ryger med hjem, hvis jeg ligesom med 1'eren pludselig en dag falder over den på biblioteket.
DE DØDE VÅGNER Hvidt Støv #1 af Line Kyed Knudsen ISBN13: 237 sider / Udgivet den 20. marts 2015 |
Kommentarer
Send en kommentar