Sing af Vivi Greene

I chose this. I get to make music and sing my songs and live my life in front of millions of people. I don’t get to be normal. I’m just the fool who keeps trying.

Sing har vist sig at være endnu en af mine heldigere fund på mofibo.

Den handler om en multiplatinum popstjerne, der atter engang får knust sit hjerte af et fjols, hun elskede overalt på jorden, og denne gang orker hun bare ikke at arbejde sig igennem det med nye sange --- hun er mere eller mindre Taylor Swift.

Lily og hendes veninder/assistenter dropper for en stund det hektiske stjerneliv og tager ud til en lille ø og lever for en sommer det stille liv. Ingen presse, ingen fans og absolut ingen mænd. Lige indtil hun selvfølgelig på dag 1 støder ind i en ny lækker fyr, der er helt anderledes end alle de tidligere mænd, hun er faldet for. Noah er helt nede på jorden og slet ikke imponeret over hendes stjernestatus.

Det er total kliché kærlighed, men Sing gør det alligevel godt og er en super sød sommerbog. Slutningen er noget pladder amerikansk kærlighed/hurra-så-gik-det-hele-jo-godt, men det gør sgu ikke noget. (Lyd)bogen er ganske kort på kun knap 6 timer, og man er dejligt underholdt hele vejen igennem. Hvis man trænger til noget let underholdning, der ikke kræver det helt store fra en, så er bogen her perfekt.

Og så elsker jeg simpelthen også bare den flotte forside.


SING
af Vivi Greene
Oplæser: Andi Arndt
ISBN13: 9780062467546
Lydbog, 6t 18m / Udgivet i 2016

Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2016

Kommentarer

Lån løs på eReolen