Wild af Cheryl Strayed
Hendes mor døde af kræft, hendes ægteskab gik i opløsning, hun droppede ud af college, begyndte at tage heroin ... Fire år senere havde hun nået bunden og tog så den mest impulsive beslutning i sit liv: Helt alene begav hun sig ud på ekstremt krævende vandrerute, Pacific Crest Trail, der strækker sig i et 4000 km langt bælte fra Californien til Canada.
Først da den unge kvinde står i vildmarken, med en rygsæk der er så tung at hun ikke kan løfte den, går det op for hende hvad hun har indladt sig på. Hun er for stolt til at opgive, så hun trodser sin angst – og begynder at gå! Her i den rå natur med klapperslanger, bjørne, pumaer bliver hun konfronteret med sig selv på godt og ondt. Mens hun tilbagelægger kilometer efter kilometer, lader hun i sit indre sit eget splintrede liv passere revu. Langsomt finder hun tilbage til den person hun engang var, og hendes historie samler sig i et nyt og sandere billede.

Den her lydbog er til dels rigtig god. Jeg elskede at læse om hendes lange vilde vandring helt alene af mere end tusind km natursti. Cheryl er mildest talt et fjols, der begiver sig ud på en hård vandring med næsten ingen forberedelser andet end hun har købt sig fattig i alt for mange rejseting og nu slæber rundt på en monster af en rygsæk.
Men den er til dels også ret træls - for ind imellem de spændende passager om hendes oplevelser er de mest intetsigende lange fortællinger om hendes fortid.Og jo, vi skal kende hendes fortid for at kunne forstå hendes udvikling og hendes åbenbaringer - men hun ævler løs, og så er det bare ikke mere spændende.
Havde bogen ikke været en lydbog, tror jeg ikke jeg var kommet igennem den - jeg tror simpelthen jeg ville være gået død i hendes selvmedlidenhed og apati og dårlige valg. Men jeg er glad for at jeg kom igennem den, for hendes rejse gør det hele godt igen.
Jeg er også lige gået i gang med lydbogen, og syntes i det hele taget hende der læser op har en lidt træls stemme.
SvarSletJeg er tilbøjelig til at give dig ret - hun hjælper ligesom ikke på sagen
Slet