Vækkelse af Stephen King
Something happened.
På den ene side kunne jeg egentlig godt lidt bogen her. Jeg kan godt lide Kings skrivestil og sprogbrug. Men på den anden side ved jeg virkelig ikke, hvad det var, han ville med den her historie. Jeg fandt den ikke uhyggelig. Det burde den måske have gjort, men den ramte bare ved siden af på det punkt.
Vi følger Jamie Morton fra han er 6 år gammel og for første gang i Maine i starten af 60'erne møder den bemærkelsesværdige nye metodistpræst i byen - Charles Jacobs. Sammen med sin smukke hustru vil han reformere den lokale kirke.
Alle i byen er betaget af det karismatiske par, men det går op for Jamie, at pastoren er besat af en hemmelig lidenskab - elektricitet. Da en tragedie rammer Jacobs-familien, forbander pastoren Gud, fnyser af alle religiøse overbevisninger og bliver forvist fra den chokerede by.
Hernæst følger vi Jamie sporadisk gennem årene fra hans overgang fra barn til voksen mand og absolut ikke har et nemt liv, hvor han gentagne gange støder på præsten Jacobs. Møder, der får voldsomme konsekvenser for dem begge.
Omtrent tre fjerdedele af bogen her bygger op til slutningen. Vi får en hulens masse historie og langsom eksponering, før farten pludseligt øges og kulminerer i et gigantisk brag. Det er svært at være mere konkret uden at spoile for meget, men i typisk King-stil flettes det daglige sammen med det overnaturlige. Noget virker, noget gør ikke.
Nu er det ganske få King bøger, jeg har læst ud af de utallige, han har skrevet, men jeg tror godt jeg kan sige, jeg langt foretrækker hans ældre bøger fremfor de nye. The Shining, Misery, Cujo og Pet Semetary (og til dels også Carrie) kan langt mere end denne og fx Joyland og Doctor Sleep. [Og så fik jeg vist også nævnt samtlige jeg har læst]. Hvor han i de tidligere var en mester i mørket, der lurer under vandoverfladen, så er det nu for eksplicit og out there. Det bliver for direkte.
VÆKKELSE af Stephen King ISBN13: 9788793166868 461 sider / Udgivet i september 2015 Original titel: Revival [2014] |
Hmm ... det blev jeg jo ikke meget klogere af. :-) Så jeg bliver nok nødt til at læse den selv. ;-)
SvarSletKing gør af og til det der. Fx Duma Key, som jeg virkelig elskede for sin langsomme historie og de dagligdags hændelser, og hvor jeg næsten blev irriteret over gyset der bare "skulle" komme, for det er jo "det han gør".
Men nej, der er nok mere horror i hans gamle bøger, end i hans nye.
Han bliver jo også ældre. ;-)