Wish upon a Star af Trisha Ashley
Single mum Cally’s life is all about her little girl Stella. She’s resigned to the fact that the only romance she’s going to get is from the rom-coms she watches, and with her busy job and her daughter, she doesn’t have time to even think about love. But life gets very tough when Stella gets sick. Balancing her job as a recipe writer and looking after Stella is all consuming, so when Cally meets handsome baker Jago the last thing she wants to do is fall in love, especially when she’s been badly burned by a Prince Charming from her past. Can laid-back, charming Jago unlock Cally’s frozen heart and help her find true love and magic under the mistletoe?
I julen nåede jeg til min sidste Trisha Ashley bog. Jeg købte for en rum tid siden en stak af hendes bøger brugt, og da jeg opdagede, hvor gode de var, besluttede jeg mig for at læse én om året til juletid (da det fremgik af dem alle at omhandle julen).
Wish Upon a Star har vidst sig at snyde lidt lige i den henstand, i og med at det ganske vist starter og slutter i julen, men 95% af bogen har ikke noget som sådan med julen at gøre. Men det forhindrer den nu ikke i at være rigtig sød alligevel. Ashley skriver feel good romancer og triviliv blandet med en frygtelig masse madopskrifter - det er så godt som umuligt ikke at blive lækkersulten, mens man læser.
Historien handler om Cally, der er single-mor til 4-årige Stella, som desværre døjer med hjertet og hvis skrøbelig liv har krævet alt hendes opmærksomhed siden hun blev født. Der har med andre ord ikke været plads til kærligheden - kun datteren og hendes arbejde som opskriftsskriver til magasiner.
Da Cally må sælge sin lejlighed i London for at få råd til en operation i USA, flytter hun og Stella ind hos hendes mor i en hyggelig landsby. En landsby, der skal vise sig at huse en masse interessante typer - inklusive en ret så lækker bager.
Jeg fortærede bogen på en enkelt dag; ikke fordi den er det bedste jeg nogensinde har læst, men fordi den er kær og varm, hyggelig og afslappende - og var perfekt selskab på sofaen.
Noget, man lige skal være opmærksom på, før man kaster sig ud i denne bog er, at den er en selvstændig fortsættelse på Ashleys tidligere bog A Winter's Tale. Der er tale om et nyt persongalleri, men en stor del af bogen foregår i samme by, og den spoiler faktisk slutningen af A Winter's Tale i og med den foregår en rum tid derefter, og man møder adskillige af personerne derfra og hører hvad, der skete med dem efterfølgende.
WISH UPON A STAR af Trisha Ashley ISBN13: 9781847562784 468 sider / Udgivet i 2013 |
Kommentarer
Send en kommentar